torsdag, 31. oktober - 2024
ForsideBivirkningerDiverse bivirkningerInformation om POTS efter HPV-vaccination

Information om POTS efter HPV-vaccination

Har du oplevet symptomer på POTS efter HPV-vaccination? Sundhedsstyrelsen nu ude med en ny opdatering om den autoimmune sygdom.

Sundhedsstyrelsen skrev den 26. september 2013 om bivirkninger ved HPV-vaccinen. De meldte her om en ny type formodet bivirkning, POTS, som i øjeblikket undersøges nærmere hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Hvad er POTS?

POTS (Postural Orthostatic Tachycardi Syndrom) er betinget af, at det autonome nervesystem ikke fungerer helt normalt. Man taler om POTS, hvis pulsen stiger med mere end 30 slag per minut i stående stilling, uden at der sker et blodtryksfald ved positionsændring; situationen forværres ofte ved selv beskeden fysisk aktivitet. POTS er en relativt ny sygdom, som efterhånden anerkendes i den medicinske verden. Sygdommen undervurderes ofte af lægerne, hvilket kan påvirke patienternes livskvalitet gennem en fejldiagnose eller information om, at symptomerne ” bare opstår i deres hoved”. Historisk set fik mange patienter med POTS diagnosen kronisk træthed.

Hovedsymptomerne af POTS omfatter:

• Øget puls (takykardi)
• Kronisk svimmelhed
• Besvimelse eller følelse at skulle besvime
• Søvnløshed
• Hjertebanken
• Sløret syn
• Svaghedsfølelse
• Hævelse eller misfarvning af ankler eller fødder
• Brystsmerter

Potentielt relaterede symptomer:

• Koncentrationsmangel
• Migræneagtig hovedpine
• Træthed
• Åndenød
• Kolde finger og ben
• Problemer med reguleringen af kropstemperaturen
• Hyperventilation eller meget hurtig vejrtrækning, der kan føre til blodtryksfald og besvimelse

Læs evt. mere her.

POTS blev allerede beskrevet som en mistænkt bivirkning fra HPV-vaccinen i 2010: Postural tachycardia syndrome after vaccination with Gardasil

“Selvom besvimelse var den mest almindelige bivirkning  ved Gardasil, med 8,2 indrapporterede hændelser pr. 100.000 doser, har POTS ikke været identificeret som en bivirkning i analysen. Det er dog muligt, at nogle patienter, som udvikler POTS efter vaccinering med Gardasil eller andre vacciner, er udiagnosticerede eller fejldiagnosticerede. Dette medfører underrapportering og der er meget få data om tilfældene af POTS efter vaccination i litteraturen. Til dato er dette den første case rapport, der beskriver POTS efter vaccination af Gardasil. Givet at der er en øget prævalens af POTS hos unge kvinder og en indikation af, at vaccination med Gardasil gives i samme patient population, bør læger være opmærksomme på den mulige association mellem vaccination med Gardasil og diagnosen POTS”

S. Blitshteyn, MD

Efter åbent samråd den 7. november er der igen kommet fokus på antallet af nuværende indberettede POTS tilfælde. De personer, som har fået diagnosticeret POTS, er ikke nødvendigvis opmærksomme på sammenhængen med HPV-vaccinen, hvilket derfor også bør undersøges. Da det netop er nu, at politikerne har fokus på POTS, er det vigtigt, at alle bivirkningsramte som mistænker sygdommen bliver undersøgt for det snarest muligt.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter