tirsdag, 22. oktober - 2024
ForsideBivirkningerBivirkningsramte i DanmarkBivirkningsramt kastes rundt i systemet

Bivirkningsramt kastes rundt i systemet

I BT kan man i dag læse om Tine Radicke, der har følt sig som en kastebold i det danske sundhedsvæsen.

Hun er endnu en bivirkningsramt der kastes rundt i systemet. Hun diagnosticeret med sygdommen POTS, en sygdom vi tidligere her på siden har beskrevet som en bivirkning ved HPV-vaccinen.

Information om POTS efter HPV-vaccinering

Først for tre uger siden fik hun fornemmelsen af at blive taget seriøst, da hun endelig fik en diagnose og hendes mistanke om, at det kunne skyldes HPV-vaccinen, blev bekræftet. Tine oplever bl.a. træthed, svimmelhed, hovedpine, dårlig hukommelse. Umiddelbart ligner hun ikke en der er syg, men som der står i BT: ‘Man kan ikke se, at hendes puls hamrer derudad, og at hjertet slet ikke kan følge med. Eller fornemme hendes smerter i led og muskler’.

Bl.a. siger Tine til BT: “Da jeg fik mit første stik mærkede jeg ikke noget. Men anden gang fik jeg smerter i armen, der gik hele vejen op i nakken. Nogle dage efter begyndte jeg at få en ualmindelig høj hjertebanken og en galoperende puls.” Tine gik, efter at smerten begyndte, til hendes læge, der først antydede, at det måtte være stress oven på fødslen. Det afviste Tine, der fik det værre og værre.

I juli i år læste Tine en artikel i BT, der beskrev bivirkninger fra vaccinen, og hun fik mistanken om, at den kunne være skyld i hendes bivirkninger. “Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste den. Jeg kunne genkende stort set alt.” På grund af Tines symptomer, som bl.a. var nervesmerter, blev hun nu henvist til neurologisk afdeling, hvor hun var indlagt i tre dage. Men der kunne man ikke hjælpe. “Jeg følte mig svigtet.”

Derefter var hun tilbage hos sin praktiserende læge, og gik til tjek hver 14 dag. Hun blev i oktober i år henvist til Frederiksberg Hospital, hvor hun for første gang følte, at specialisterne lyttede. “De sagde, jeg havde POTS (en dysfunktion i det autonome nervesystem), og at der nok var en sammenhæng mellem vaccinen og de symptomer, jeg havde. De sagde til mig, at jeg ikke var skør eller stresset,” siger hun til BT.

Tine Radicke, er lettet over at have fået en diagnose, men hun bekymrer sig om fremtiden: ”Jeg håber bare, at nogen snart vil tage ansvar og hjælpe os, der er blevet syge. Måske stille vaccinen i bero, indtil man har kortlagt bivirkningerne.”

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter