fredag, 4. oktober - 2024
ForsideBivirkningerBivirkningsramte i DanmarkHistorier om danske bivirkningsramte kvinder når til udlandet

Historier om danske bivirkningsramte kvinder når til udlandet

Historierne om danske bivirkningsramte kvinder når i øjeblikket længere ud end til de danske medier. To udenlandske hjemmesider, som beskæftiger sig med vaccinerelaterede emner, har i 2014 bragt nogle velskrevne artikler fra to kvinder.

Den første historie er indsendt af Charlotte Nielsen, der i januar skrev om ‘Gardasil-eksperimentet i Danmark – en families historie’. Hun kommer i denne artikel ind på hvordan datteren Sara har fået diagnosen POTS efter HPV-vaccinen og hvordan udviklingen af bivirkninger har været siden det første stik. Samtidig skriver hun en omfattende forklaring om hvordan familien har samarbejdet med læger og eksperter verden over for at finde frem til de helt rette behandlingsmuligheder, som virker på Sara. Det er en gribende fortælling om hvad det betyder at få en sådan alvorlig vaccinationsskade ind på livet og hvor hjælpeløs man pludselig står stillet i det danske sundhedssystem, som ellers burde fungere så godt. Læs den fulde historie her:

The Gardasil experience in Denmark: One family’s story

Vi har tidligere skrevet om Sara her:

Bivirkningsramte mødes i Odense

Den anden historie er indsendt af Heidi Pedersen, der i starten af marts skrev om Gardasil og hvordan hele familien lider på grund af de bivirkninger hun oplever fra HPV-vaccinen. Hun er mor til tre og har efter vaccination ikke meget energi til at kunne være oppe og sammen med børnene. Heidi beskriver specifikt om de oplevelser hun har haft efter hver af de tre stik, hvor hun især efter den sidste vaccine fik en lang række alvorlige bivirkninger og sidenhen blev diagnostiseret med POTS. Heidi kæmper i dag alt hvad hun kan for at få sundhedsmyndighederne til at tage ansvar og handle på baggrund af alle de bivirkningsramte der er i Danmark. Læs hele historien her:

Gardasil: My family suffers with me

Vi har tidligere skrevet om Heidi her:

Bivirkningsramt advarer mod HPV-vaccine

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter