Forskere påstod, at HPV-vaccinen virker – deres studie viser det modsatte

Af den 06/10/2019

Et dansk studie fra 2018 viste ifølge forfatterne, at HPV-vaccinen har nedsat forstadier til livmoderhalskræft med 40%. Var det sandt? Og betyder det, at vaccinen virker? Desværre ikke…

Af Claus Jensen & Klaus Kjellerup

Måske husker du en række artikler i juni 2018 om et dansk studie [1], hvori det blev fremført, at HPV-vaccinen “virker”. Studiet var omtalt  i mange nyhedsmedier [2, 3, 4, 5], som endnu et bevis på, at vaccinen virker, og at kritikerne af HPV-vaccinen tog fejl.

Men var det sandt? Eller var det “fake news”? Virker HPV-vaccinen?

De adspurgte eksperter var i hvert fald ikke i tvivl. Hovedforfatteren på studiet, Elsebeth Lynge fra Københavns Universitet konkluderede selv i Jyllands-Posten [2]:

“Den vaccinerede årgang har virkelig haft glæde af vaccinen. Betydeligt færre har forstadier til livmoderhalskræft, vaccinen sparer rigtig mange unge for en keglesnitoperation, lige som vi forventer, at langt færre senere udvikler livmoderhalskræft.”

Professor og overlæge Jan Blaakær fra Odense Universitetshospital citeredes også i Jyllands-Posten for, at resultaterne er “meget flotte og vigtige“.

Og direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker fulgte trop: “Det er ubestridt positivt og viser, at vaccinen virker. Det er en tydelig understregning af, at det er vigtigt at lade sig vaccinere.

De tre eksperters uforbeholdne reklame for HPV-vaccinen har imidlertid lige så lidt troværdighed som de TV-reklamer, der hævder, at man bliver lykkelig af et nyt køkken.

Vores enkle analyse viser, at studiets resultater er usædvanlig svage, og at forskernes metode ikke kan vise, om vaccinen virker. Desuden har de taget tvivlsomme kneb i brug for at kunne hævde i medierne, at HPV-vaccinen “virker”. Studiet leverer ingen evidens for den påstand. Tværtimod:

Vores analyse:

Forskerne bag studiet [1] undersøgte antallet af celleforandringer ved screeninger i to forskellige fødselsårgange med 10 års mellemrum:

  • Den første HPV-vaccinerede fødselsårgang fra 1993 – i alt ca 25.000 piger, som blev screenet i 2016
  • Den mindre 1983-fødselsårgang, 10 år før vaccinen kom i brug – i alt ca 19.000 piger, som blev screenet i 2006

Allerede her kan man spørge, hvorfor forskerne valgte at sammenligne to forskellige årgange med 10 års mellemrum, i stedet for blot at sammenligne de vaccinerede og de uvaccinerede fra den samme årgang 1993. Dette er den korrekte metode til at undersøge, om vaccinen virker på.

Hvis forfatterne havde gjort det, ville de imidlertid have været nødt til at konkludere det modsatte end deres konklusion – at studiet ikke leverer evidens for, at HPV-vaccinen virker.

Der var nemlig ingen forskel på antallet af kræftforstadier – de såkaldte svære celleforandringer – i de vaccinerede og de uvaccinerede unge kvinder i fødselsårgang 1993.

Blandt de 14.358 vaccinerede kvinder i 1993-årgangen var der 156 med svære celleforandringer (1,1%), mens der var 14 ud af de ialt 957 uvaccinerede, der havde svære celleforandringer (1,5%). Denne forskel er imidlertid statistisk insignifikant med en bred margin, og kan derfor med meget stor sandsynlighed blot være en tilfældighed.

Denne konklusion kommer man frem til ved at uddrage tallene fra studiets tabel 5 og plotte dem ind i en almindelig RR-kalkulator [6], hvilket studiets forskere ikke har gjort. Det gjorde vi til gengæld, og resultaterne ses herunder med rødt:

Svære celleforandringer (kræftforstadier, HSIL), vaccinerede vs. uvaccinerede, 1993-årgang:
RR: 0.74, CI 95%: (0.43 – 1.28), P = 0.28

Altså ingen statistisk signifikant forskel på svære celleforandringer i vaccinerede og uvaccinerede piger i 1993-årgangen. Til gengæld havde de vaccinerede piger færre lette celleforandringer (dvs. harmløse celleforandringer) end deres uvaccinerede medsøstre:

Lette celleforandringer (alle undtagen HSIL), vaccinerede vs. uvaccinerede, 1993-årgang:
RR: 0.80, CI 95%: (0.65 – 0.97), P = 0.02

Altså en 20% reduktion i harmøse celleforandringer, som man kunne forbinde med HPV-vaccinen. Og denne forskel ændrer sig ikke, når man inkluderer de svære celleforandringer, og ser på alle celleforandringer. Formentlig fordi antallet af svære celleforandringer er så lille i begge grupper, både vaccinerede og uvaccinerede:

Alle celleforandringer, vaccinerede vs. uvaccinerede, 1993-årgang:
RR: 0.80, CI 95%: (0.66 – 0.95), P = 0.01

Forfatterne har imidlertid sløret denne sammenhæng i studieartiklen [1], hvori de vaccinerede i tabel 5 er delt op i to kolonner, alt efter om de var over eller under 15 år, da de modtog vaccinen, imens de uvaccinerede ikke er delt op.

Man er derfor nødt til at foretage et par beregninger for at kunne se, at der ikke var forskel på antallet af svære celleforandringer i de vaccinerede og de uvaccinerede. Det er disse beregninger, vi har foretaget.

Så studiets data viser altså, at piger i 1993-årgangen havde den samme frekvens af forstadier til livmoderhalskræft, uanset om de var vaccinerede eller ej. Stik modsat forfatternes konklusioner i medierne.

Forskerne valgte en metode, der giver uklare resultater

Muligvis derfor valgte forfatterne til studiet at sammenligne 1993-årsagen med 1983-årgangen, som blev voksne, før HPV-vaccinen blev opfundet og derfor aldrig har modtaget den.

Men når man sammenligner årgange, der er født med 10 års mellemrum, så står man med en opskrift på at få uklare resultater. Det siger sig selv, at der kan være stor forskel på to årgange, der er født med 10 års mellemrum: Samfundskravene og økonomien kan have ændret sig i de 10 år, og befolkningsvaner kan have ændret sig.  Fødselstallet steg f.eks. i løbet af de 10 år med ca. 40%:

 

Desuden var tobaksrygning ifølge forskerne halveret i 1993-fødselsårgangen i forhold til 1983-årgangen – og det kan have stor betydning for resultatet, fordi det er kendt, at der forholdsmæssigt findes flere kvinder med mange sex-partnere i rygergruppen, end der gør i ikke-rygergruppen.

Dette betyder, at der forholdsmæssigt smittes flere kvinder med HPV-virus i rygergruppen end i ikke-ryger gruppen. En lang række andre forhold kan også have ændret sig på 10 år, der heller ikke har noget at gøre med HPV-vaccinen, men som alligevel kan have ændret antallet af celleforandringer.

Men forskerne valgte alligevel denne svagere metode – på trods af at den reelt ikke kan vise, om HPV-vaccinen “virker”. Hvorfor mon? Svaret kan måske findes i resultaterne:

Forfatterne fandt, at summen af celleforandringer var ens i de to årgange. Til gengæld viste sub-gruppe analysen, at 208 af pigerne i 1983-årgangen (1,8%) havde “svære celleforandringer” ved deres screening i 2006, mens der kun var 170 piger (1,1%) i den HPV-vaccinerede 1993-årgang, der havde svære celleforandringer ved deres screening i 2016. Altså en forskel på 38 færre piger med svære celleforandringer ti år senere.

Og det er denne lille forskel på svære celleforandringer i forhold til 10 år tidligere, som forfatterne beskriver sådan: “En 40% nedgang i celleforandringer”, og “Vaccinen virker. Betydeligt færre har forstadier til livmoderhalskræft”.
De giver med andre ord HPV-vaccinen hele æren for forskellen – uden at tage højde for, at 10 års ændringer i samfundet kan være ene-årsag til denne lille forskel ti år senere, hvilket man nemt kunne have konstateret ved at sammenligne de vaccinerede og de uvaccinerede fra samme årgang.

Dette er dårlig videnskab. Man kan måske endda vælge at kalde det bevidst dårlig videnskab. Som det fremgår af vores analyse, kan dette studie ikke vise, om HPV-vaccinen “virker”. Studiets data viser nemlig det modsatte: At der ikke er forskel på antallet af kræftforstadier mellem de vaccinerede og de uvaccinerede i samme årgang.

Dette er værd at tænke på, når man læser danske forskeres uforbeholdne hyldesttaler til HPV-vaccinen i medierne.

——————————————————————————————————————————

  1. Impact of HPV‐vaccination on outcome of cervical cytology screening in Denmark – a register based cohort study
  2. Hpv-vaccine: Markant fald i kræftforstadier hos unge piger, Jyllands-Posten, juni 2018
  3. Ny undersøgelse viser god effekt af hpv-vaccine, Information, juni 2018
  4. Nyt dansk studie bekræfter, at HPV-vaccinen virker, Kræftens Bekæmpelse, juni 2018
  5. Mor efter ny HPV-undersøgelse: Det bedste, man kan gøre for sit barn, tv2.dk, juni 2018
  6. Relative risk calculator, medcalc.com statistical software
    HSIL (svære celleforandringer) – vaccinerede: 156
    Ikke HSIL – vaccinerede: 14.202
    HSIL – uvaccinerede: 14
    Ikke HSIL – uvaccinerede: 943

Denne artikel blev skrevet af Klaus Kjellerup og Claus Jensen inden sidstnævntes tragiske dødsfald i januar 2019

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter