onsdag, 23. oktober - 2024
ForsideBivirkningerDiverse bivirkningerStærk stigning i antal indberettede HPV-bivirkninger

Stærk stigning i antal indberettede HPV-bivirkninger

For hver måned der går, stiger antallet af indberettede HPV-bivirkninger i Danmark drastisk. Det er især muligt at se en stigning i indberetninger efter TV2’s dokumentar, “De vaccinerede piger”, der blev sendt i slutningen af marts 2015. På baggrund af de mange indberetninger, er det nu aktuelt at se nærmere på tendensudviklingen.

Sidste år skrev vi en artikel om de indberettede HPV-bivirkninger pr. 30. juli 2014. På det tidspunkt havde 1.200 personer meldt i alt 4.800 bivirkninger siden 2006. I Sundhedsstyrelsens såkaldte DAP-rapport (Drug Analysis Print) har vi pr. 28.  oktober 2015 gennemgået de mange indberetninger, der er kommet siden. På lidt over et år har omtrent 800 personer indberettet yderligere 9.200 bivirkninger, så der i dag næsten er 2.000 personer, der i alt har indberettet omkring 14.000 bivirkninger. To af indrapporteringerne har været med et fatalt udfald.

Indberettede bivirkninger

Grundet de mange indberetninger, er der denne gang et mere sikkert billede af bivirkningstendensen.  Flere af de samme bivirkninger viser sig stadig i toppen såsom hovedpine, træthed, svimmelhed og kvalme. Men siden sidst er der kommet langt flere indberetninger om bl.a. ledsmerte, koncentrationsbesvær, besvimelse, muskelsmerte, mavesmerte og hukommelsesbesvær.

Mange af disse indberetninger kan hænge sammen med den mediefokus, der har været, samt Synkopecentrets fokus på flere af disse bivirkninger. Hvad der i midlertidigt skiller sig ud, er bivirkningen ledsmerte, som ikke én eneste gang har været omtalt i medierne. Ledsmerte er dog en af de bivirkninger, der oftest blev nævnt under de indledende studier til HPV-vaccinen, Gardasil. På trods af denne kendsgerning, har både Merck (producenten af Gardasil) og EMA (det Europæiske Lægemiddel Agentur) skrevet i produktresumet, at ledsmerte først er blevet rapporteret efter markedsføring.

Flere af de bivirkninger, som vi i Danmark får at vide kan opstå i forbindelse med vaccinen, såsom rødhed/hævelse/smerte på injektionsstedet, er bemærkelsesværdigt forsvundet helt fra listen af de hyppigst indberettede bivirkninger, som i dette tilfælde er defineret til at være fra 45 indberetninger og opefter.

Se den komplette liste af hyppigt indberettede bivirkninger herunder og husk selv at melde mistænkte bivirkninger efter vaccination, for at hjælpe med til at forbedre den mulige bivirkningsprofil. Dette gøres enten via egen læge eller på nettet via www.meldenbivirkning.dk

bivirkninger 2015 vers.3
Se den fulde liste over indberettede bivirkninger her: DAP Rapport

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter