fredag, 4. oktober - 2024
ForsideAndetÅrene der gikHPV-vaccinen år 2016

HPV-vaccinen år 2016

2016

Traditionen tro laver vi her en kort opsummering over året der gik, og hvad der er sket i HPV-vaccine debatten i 2016.

Allerede i starten af 2016 meldte Statens Serum Institut ud, at der (fortsat) ses et fald i tilslutningen til HPV-vaccinen. Halvt så mange er blevet vaccineret som året før. Forskellige medier fortsatte frem til maj med at skrive om dette fald, hvorfor vi til sidst kunne konstatere, at sundheds-myndighederne i den grad er under pres.

Løbende har medier og sundhedsmyndigheder også prøvet at fordreje HPV-vaccinens bivirkninger til at være ’noget psykisk’, som de betegner som funktionelle lidelser. På den baggrund måtte vi erkende, at sundhedssystemet ikke har intentioner om at hjælpe de mange bivirkningsramte piger, og skrev derfor om, at ”Bivirkninger efter HPV-vaccinen er på eget ansvar”.

På samme måde skrev vi også en artikel om Statens Serum Institut, der desperat prøver at frikende HPV-vaccinen, men hvordan de også har en økonomisk interesse i at få solgt HPV-vaccinen og dermed ikke er uvildige.

Det blev også året, hvor det kom frem, at bl.a. WHO havde været involveret i en mail-korrespondance, der omhandlede manipulering af videnskabelige fakta, som de ville holde skjult for offentligheden.

En begivenhed, som vi desværre ikke har nået at få skrevet om her på siden, men som er af stor vigtighed, er hele sagen mellem det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) og Peter Gøtzsche fra Cochrane Centeret. Gøtzsche har nemlig rettet en formel klage til EU’s ombudsmand over EMA’s vurdering af sikkerheden ved HPV-vacciner. Denne klage har han sendt sammen med vicedirektøren fra Cochrane Centeret, Karsten Juhl Jørgensen, Tom Jefferson, fra center for evidensbaseret medicin i Oxford, Margrete Auken fra Europaparlamentet samt læge og ph.d. Louise Brinth fra Synkopecenteret.

Hele sagen og klagens indhold kan man læse meget mere om her:
HPV-rapport kaldes uacceptabelt, ringe videnskabeligt håndværk
Gøtzsche klager til EU’s ombudsmand over EMA’s HPV-rapport

Vi har også været omkring selve de kliniske studier, hvor det viser sig, at de slet ikke har registreret bivirkninger. Således har vi skrevet om to pigers historier, der nævnte deres symptomer, som opstod kort efter vaccination, men hvor de fik at vide, at vaccinen slet ikke kunne give den slags bivirkninger (selvom det netop var formålet med disse sikkerhedsstudier at registrere alt). De selv samme bivirkninger hører vi ofte om i dag: Mavesmerte, muskelsmerte, ledsmerte, føleforstyrrelse, åndedrætsbesvær, ekstrem træthed, endometriose, krampe, hukommelsesbesvær, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Og det er ikke bare i Danmark, at unge kvinder oplever alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccination. Holland og Spanien har i løbet af 2016 begge lavet dokumentarer til landsdækkende tv, for at gøre opmærksom på de mange familiers dårlige oplevelser med HPV-vaccinen, samt eksperters advarsler om det manglende bevis for vaccinens effektivitet og sikkerhed.

Hvad mon 2017 vil bringe?

Godt nytår!

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter