Flere lande laver dokumentarer om HPV-vaccinen

Af den 28/12/2016

Allerede i 2013 viste Sverige en kritisk dokumentar om HPV-vaccinen. Siden da har både Schweiz, Japan, Danmark, Frankrig, Irland, Spanien og Holland alle lavet dokumentarer, der sætter spørgsmålstegn ved HPV-vaccinen.

Herunder giver vi et overblik over de forskellige dokumentarer:


Holland
:
I november 2016 sendte Holland en dokumentar om HPV-vaccinen. Her følges flere familier, hvor pigerne har oplevet bivirkninger efter HPV-vaccination. Dokumentaren sætter ligeledes fokus på hvordan mange andre lande også oplever alvorlige bivirkninger efter vaccinen. Bl.a. interviewes Dr. Martinez-Lavin fra Mexico, Rebecca Chandler fra Uppsala Monitoring Center i Sverige, Alicia Capilla formand for AAVP (Association of people affected by HPV vaccine) i Spanien, en familie i USA, Sydafrika, Danmark og endelig den tidligere hollandske politiker, Agnes Kant, der nu arbejder ved LAREB centret, der overvåger sikkerheden ved vacciner, og også her ønsker bedre forskning i HPV-vaccinen.

Dokumentaren har engelske undertekster (25 minutter).


Spanien
:
I oktober 2016 blev denne dokumentar vist, hvor eksperter og berørte fortæller deres synspunkter ud fra nogle af de spørgsmål, som vaccinen giver: Er der nogen reelle beviser for effektiviteten af vaccinen? Hvorfor alle de alvorlige bivirkninger, der finder sted? Er der tilstrækkelig og reel information til forældrene? Hvorfor har offentlige institutioner i forskellige lande vist tvivl?

Dokumentaren er et resultat af omfattende research om HPV-vaccinen, hvorom instruktøren ønsker en kritisk debat, så alle kan tage den bedst mulige beslutning.

Dokumentaren er ikke oversat til engelsk (56 minutter):
Papiloma: las mujeres tenemos que decidir


Irland
:
I december 2015 viste Irland en dokumentar på den landsdækkende kanal, TV3. Dokumentaren følger bl.a. flere HPV-vaccineskadede piger og deres forældrene, der til sidst går sammen og danner organisationen R.E.G.R.E.T. Med fælles hjælp forsøger de at få politikernes opmærksomhed for at få suspenderet HPV-vaccinationsprogrammet, lavet uafhængige undersøgelser samt finansiel støtte til de mange HPV-vaccineskadede piger.

Dokumentaren varer 45 minutter:
Cervical Cancer Vaccine: Is it Safe?


Frankrig:
Den franske dokumentar blev vist på næsten samme tidspunkt som den danske dokumentar i marts 2015. Den blev sendt på tv-kanalen ’France 5’ og i dokumentaren er der bl.a. interviews med den franske whistleblower og tidligere Merck læge, Bernard Dalbergue, professor i medicin, Diane Harper, samt den amerikanske advokat Mark Sadaka.

Dokumentaren er ikke oversat til engelsk (29 minutter).

 

Vi har tidligere skrevet om den svenske, schweiziske, danske og japanske dokumentar, der alle stadig kan ses via følgende links:

Svensk dokumentar om HPV-vaccinen

Japansk dokumentar om HPV-vaccinen

Dansk dokumentar om HPV-vaccinen

Schweizisk dokumentar om HPV-vaccinen