fredag, 4. oktober - 2024

Sundhedsmyndighederne er under pres

Lige siden november 2015 har sundhedsmyndighederne gjort opmærksom på, at der er et markante fald i tilslutningen til HPV-vaccinen. Nu vil de øge deres online-kommunikation, for at øge tilslutningen til HPV-vaccinen.

En af Statens Serums Instituts opgørelser viser, at 24 % af pigerne født i 2003 medio november 2015 havde fået den første HPV-vaccination. En tilsvarende opgørelse for samme periode året før – for piger født i 2002 – viste, at 49 % havde fået første stik. Senest har Statens Serum Institut den 27. april udgivet en årsrapport om børnevaccinationsprogrammet, der også omtaler det fortsatte fald i HPV-tilslutningen.

Alt dette er selvfølgelig dårligt nyt for industrien og dens mange lakajer. Derfor er de forskellige parter nu presset til at bruge ekstra ressourcer på at lave videoer samt massiv pressedækning til de sociale medier, der så skal overbevise danskerne om, at de skal lade deres børn vaccinere med HPV-vaccinen.

Men lad os prøve at gennemgå et par grunde til at sundhedsmyndighederne aldrig vil kunne vinde den debat:

1)    Der er bare skandaler, der ikke er til at løbe fra. Både producenten af HPV-vaccinen Gardasil og Cervarix har alvorlige sagsanlæg bag sig, for at holde alvorlige bivirkninger skjult. Behøver vi at sige andet end ”Vioxx”?

2)    EMA har tydeligvis problemer med at fremstå som en troværdig autoritet, når først MX har afsløret ’eksperternes’ tætte bånd med medicinalindustrien, og når Peter Gøtzsche fra Cochrane Instituttet senerehen helt kan umyndiggøre EMAs ”frikendelse” af HPV-vaccinens bivirkninger.

3)    Sundhedsmyndighederne har i alle år sagt, at vaccinen er sikker, og at de ”følger udviklingen tæt”. Alligevel har de kun reageret på POTS, efter at der blev indberettet 4 tilfælde heraf. Hyppige indberetninger, såsom kronisk træthed / hovedpine, ledsmerte, hukommelsestab, besvimelse  m.fl. er der aldrig blevet reageret på, på trods af deres alvorlighed.

4)    På en god dag kan man få sundhedsmyndighederne til at indrømme, at vaccinen jo har bivirkninger og at de indberettede bivirkninger stemmer meget godt overens med det man kunne forvente efter vaccination. Hele budskabet om anerkendelse af bivirkninger står desværre i stor kontrast til det faktum, at kun 3 piger har fået erstatning for deres HPV-vaccineskade.

5)    Når sundhedsmyndighederne mener, at fordelen ved vaccinen opvejer ulemperne, kan vi ikke helt få regnestykket til at gå op. Man vaccinerer mod en sygdom som 3,2 ud af 100.000 danske kvinder dør af, mens vi i øjeblikket ser, at 140 ud af 100.000 vaccinerede kvinder får alvorlige bivirkninger, som de skal leve med resten af deres liv  – og så er det ikke engang sikkert, at vaccinen virker.

6)    Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse  bruger i øjeblikket medierne til at snakke om, at flere kvinder i fremtiden vil dø af livmoderhalskræft, hvis ikke vi får flere vaccineret med HPV. Hele argumentationen falder dog, ved at vi kan se, at mortalitetsraten har været faldende gennem de sidste mange årtier. Mange unge piger har sågar oplevet svære celleforandringer efter vaccination, så hvordan kan hendes påstand få lov til at stå så uanfægtet i medierne, når vaccinen slet ikke er bevist effektiv endnu?

7)    Kræftens Bekæmpelse prøver også på ny at snakke om at deres ”evidensbaserede arbejde”. Der vil vi benytte et tilbagekig på en af deres tidligere artikler, som vi i 2012 fuldstændigt fik skilt ad i deres påstande.

8)    Vaccinens studier og produktresumeet stemmer ikke overens. Selvom man ved, at 1,2 % piger oplevede ledsmerte indenfor 14 dage efter vaccination i studierne, står det i produktresumeet som ”ukendt hyppighed” da det ”først er indberettet efter markedsføring”. Mange andre bivirkninger er helt udeladt i produktresumeet.

9)   Statens Serum Institut har i et nyt upubliceret studie fundet frem til, at de piger, der har indberettet bivirkninger, oftere var i kontakt med sundhedsvæsenet inden vaccination. Med dette forsøger de endnu engang at frikende HPV-vaccinen for bivirkninger, ved at sige, at det er pigerne selv, der skaber bivirkningerne i hovedet.

Sundhedsmyndighederne forstår virkelig at skabe tillid hos borgerne, ikke sandt?

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter