Om HPV-vaccinen

Denne side indeholder følgende emner:

1. Hvad ved vi om HPV?
2. HPV-vaccinen
3. Testforløb for HPV-vaccinerneHPV-vaccinens modtagelse verden over
4. HPV-vaccinens modtagelse verden over
5. Indholdsstoffer i HPV-vaccinen
6. Hvor står vi nu?

1. Hvad ved vi om HPV?

HPV står for ‘Human Papilloma Virus’. Der findes ca. 150 serotyper, altså typer af HPV-vira, hvoraf 16 af dem indtil nu er identificeret som værende potentielt kræftfremkaldende. Disse vira kan bl.a. overføres fra moder til barn, men kan også smitte ved seksuel kontakt.

HPV-vira er meget almindeligt at få over en levetid. Det kan til dels sammenlignes med at få en influenza virus – det kommer ind i kroppen, bliver der for en stund og forsvinder så igen. Kroppens immunforsvar lærer i den tid at danne antistoffer, der kan nedbryde disse vira, så der ikke kommer yderligere komplikationer efterfølgende.

I over 90% af tilfældende går HPV-infektioner i sig selv igen inden for en 2-årig periode. Efter 3 år vil halvdelen af disse resterende 10% begynde at kunne udvikle celleforandringer (CIN II og CIN III). For 20% af dem med celleforandringer CIN III vil det tage 5 år om at kunne udvikle sig til kræft. For 40% vil det tage 30 år om at udvikle sig til kræft. Processen er altså langsom og gruppen der er i risiko for at få livmoderhalskræft er lille. Specielt på grund af at vi i dag har meget effektive screeningsprogrammer mod livmoderhalskræft, vil HPV-vaccinens (stadigt udokumenterede) effekt ikke komme til at ses i statistikken, før potentielt om mange år.

Dr. Diane Harper: HPV Progression

2. HPV-vaccinen

Der er i øjeblikket tre vacciner på markedet, Gardasil/Silgaard, Gardasil 9 og Cervarix.

Gardasil: Blev godkendt som en forebyggende kræft-vaccine af FDA (Food & Drug Administration) i 2006 og er den mest anvendte på verdensplan. Det er en 4-valent vaccine, der indeholder HPV-viraerne 6, 11, 16 og 18. HPV 6 og 11 er en type vira, der i nogle tilfælde kan give kønsvorter, mens HPV 16 og 18 omtales som værende de to vira, der er årsag til 70 % af alle livmoderhalskræfttilfælde.

Gardasil 9 blev godkendt af FDA i december 2014. Den skal dække HPV-typerne  6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52, og 58. Denne skal efter sigende dække 90 % af alle livmoderhals-, vulva-, vaginal- og analkræft.

Gardasil produceres af medicinalgiganten Merck / Sanofi Pasteur / MSD.

Cervarix: Er en 2-valent vaccine, der indeholder HPV-vira 16 og 18. Vaccinen blev godkendt af FDA i 2007 og produceres af medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline.

Vaccinerne bliver givet 2-3 gange over et halvt år (alt efter alder).

3. Testforløb for HPV-vaccinerne

Gardasil: Er godkendt på grundlag af FUTURE I+II studier, der startede i 2002. Placebogruppen bestod primært af aluminium, men blev desuden slået sammen med en placebo-vaccine kun indeholdende saltvand. Da Gardasil blev godkendt i 2006 var der ikke mere end 4 års studier til at have fastlagt HPV-vaccinens effekt. Det er blot ikke muligt at dokumentere en reel effekt på så kort tid, idet livmoderhalskræft tager 20-40 år om at udvikle sig. Tilmed indikerer disse studier, at vaccinen kan øge risikoen for livmoderhalskræft, hvis man i forvejen har de HPV-vira der vaccineres mod.

Vaccines and Related Biological Products Advisory Committee – Gardasil™ HPV Quadrivalent Vaccine, 2006

Cervarix: Cervarix startede sit fase III studie i 2004, dette kendt som PATRICIA. I studiet modtog placebo-gruppen vaccinen Havrix, en vaccine mod hepatitis A. Som omtalt blev Cervarix godkendt i 2007 og havde dermed 3 års studier, men fortsatte til de havde 4 års follow-up.

4. HPV-vaccinens modtagelse verden over

USA: HPV-vaccination blev introduceret kort tid efter FDA’s godkendelse i 2006. Vaccinen blev sågar gjort obligatorisk på mange skoler, på trods af at det bryder mod alle etiske regler og love. Vaccinen er meget omdiskuteret og Judicial Watch, regeringens vagthund, har flere gange været efter sundhedsministeriet (The Department of Health and Human Services) for at skjule oplysninger om erstatninger til HPV-vaccineskadede.  Specielt i USA har der været meget lobbyisme i forbindelse med HPV-vaccinen. For eksempel var det Dr. Julie Gerberding der gennem sin direktørpost ved CDC (Center for Disease & Control) kunne godkende HPV-vaccinen i USA, hvorefter hun i 2009 blev indsat som formand for Merck & Co. Inc, der producerer HPV-vaccinen Gardasil.

JW Investigates HPV Injury Compensation Program

Former CDC head lands vaccine job at Merck

Japan: HPV-vaccination blev introduceret i 2010, men blev først vidt tilgængelig i april 2013. Allerede i juni 2013 stoppede sundhedsmyndigheder dog deres anbefaling af vaccinen, grundet mange indkomne rapporteringer om alvorlige bivirkninger (fra vaccinen Cervarix). Japans myndigheder har siden fastholdt, at de ikke anbefaler HPV-vaccinen.

Israel: Sundhedsministeriet har overvejet at stoppe HPV-vaccinationsprogrammet, grundet ledende forskere og lægers videnskabelige fund om vaccinens alvorlige bivirkningsprofil i 2013.

Indien: Vaccineprogrammet ønskes stoppet på grund af adskillige dødsfald under nogle af de kliniske studier i Indien samt Mercks uetiske fremfærd.

Frankrig: Der er stor debat om HPV-vaccinen, hvor de i april 2014 fik samlet over 1000 læger, jordmødre, gynækologer og forskere, som har skrevet under på at få stoppet HPV-vaccination. En fransk whistleblower og tidligere læge for Merck, udtaler desuden i et stort interview, at HPV-vaccinen vil blive den største skandale i medicinsk historie. Der kører store retssager for at få erstatning til de mange bivirkningsramte.

Colombia: I Carmen de Bolivar blev mange unge piger syge i 2014, efter at en HPV-vacciner blev introduceret. Mange forældre har holdt protester og en colombiansk læge, Pompilio Martinez, har skrevet en lang udredning om hvad de vaccinerede piger fejler.

I både Canada, Schweiz, Irland, England, Sverige, Sydafrika & New Zealand har der desuden været fokus på HPV-vaccinens mørke side.

Danmark: HPV-vaccination blev indført i 2006, men blev først tilføjet til det danske børnevaccinationsprogram i januar 2009. I perioden 27. august 2012 til 31. december 2013 blev Gardasil tilbudt gratis til danske kvinder i årgangene 1985-1992. I 2014-2015 blev piger og kvinder tilhørende årgang 1993-1997 tilbudt gratis HPV-vaccinering.

Siden sommeren 2013 har flere læger prøvet at få stoppet HPV-vaccination, for i stedet at afvente mere information om vaccinens sikkerhedsprofil, idet mange bivirkningshistorier er kommet frem. De danske medier har i løbet af 2013 desuden fremhævet medicinalindustriens dobbeltroller, hvor læger, eksperter, sundhedsorganisationer og topfolk som anbefaler HPV-vaccinen i mange tilfælde har tætte bånd med producenten af vaccinen (Merck / Sanofi Pasteur / MSD).

Politikerne har været opmærksom på vaccinens mange bivirkningsofre, men har indtil nu ikke fået stoppet HPV-vaccination. Kræftens Bekæmpelse bliver desværre ved med at promovere HPV-vaccinen trods deres viden om HPV-vaccinens bivirkninger og manglende dokumenterede effekt.

5. Indholdsstoffer i HPV-vaccinen

Gardasil: 1 dosis (0,5 ml) indeholder ca.

Human papillomavirus type 6 L1* protein 20 mikrogram
Human papillomavirus type 11 L1* protein 40 mikrogram
Human papillomavirus type 16 L1* protein 40 mikrogram
Human papillomavirus type 18 L1* protein 20 mikrogram
Natriumchlorid
L-histidin
Polysorbat 80
Natriumborat
Vand til injektionsvæsker

*L1 protein i form af viruslignende partikler produceret i gærceller (saccharomyces cerevisiæ canade 3g-5 (stamme 1895)) ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi. Adsorberet på amorf aluminiumhydroxyphosphat-sulfat-adjuvans (225 mikrogram aluminium).

Gardasil Produktresumé

Gardasil 9 Produktresume

Cervarix: 1 dosis (0,5 ml) indeholder ca.

HPV-type 16 L1-protein* 20 mikrogram
HPV-type 18 L1-protein* 20 mikrogram
Natriumchlorid
Natriumdihydrogenphosphatdihydrat
Vand til injektionsvæsker

*Adjuveret med AS04 indeholdende: 3-o-desacyl-4’- monophosphoryl-lipid A (MPL) 50 mikrogram. Adsorberet på aluminiumhydroxidhydrat (Al(OH)3) 0,5 milligram Al3+ totalt. L1 protein i form af ikke-smitsom viruslignende partikel (VLP) produceret ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi med brug af et Baculovirus-system, som anvender Hi-5-Rix4446-celler fra Trichoplusia ni.

Cervarix Produktresumé

6. Hvor står vi nu?

Der er på nuværende tidspunkt givet mere end 270 mio. doser på verdensplan (pr. juli 2017), mens der samtidig ses et stigende antal indberetninger om bivirkninger, især er der fokus på de alvorlige. Samtidig ses det i stigende grad at læger, forskere og andre eksperter går imod HPV-vaccination og ønsker den stoppet. Alligevel forsøger medicinalindustrien stadig at presse på for at udvide deres salg af HPV-vacciner. For eksempel er HPV-vaccinen godkendt til drenge, men er endnu ikke anbefalet af myndigherne, da der mangler solid dokumentation på dens gavnlige effekt.

Læs mere om bivirkninger og forskning på de næste par sider eller følg med i ældre samt kommende nyheder her på siden.