Lucija Tomljenovic om autoimmune sygdomme

Af den 24/05/2013

Lucija Tomljenovic fortæller i video om HPV-vaccinen og om autoimmune sygdomme.

Lucija Tomljenovic Ph.d., beskriver hvordan ingen undersøgelser af Gardasil og Cervarix er blevet designet til at opdage autoimmune sygdomme. Der er flere dokumenterede tilfælde af både multiple sklerose og hjernebetændelse i forbindelse med vaccinen, men alligevel er det ikke noget producenterne af Gardasil og Cervarix har undersøgt.

Når man ser på den uafhængige litteratur, studier der ikke er sponsoreret af vaccineproducenterne, med hensyn til Gardasil, har der været flere rapporter der har dokumenteret multiple sklerose,  encephalomyelitis – der er hjernebetændelse – hos piger der har fået Gardasil vaccinen. Så bare fordi en undersøgelse sponsoreret af producenterne, ikke identificerer problemer med vaccinen, betyder det ikke nødvendigvis, at vaccinen er sikker. Rent faktisk, hvis man ser på producenternes undersøgelser, er de ofte ikke designet til at identificere alvorlige bivirkninger. Der blev foretaget en undersøgelse, af en gruppe researchere sponsoreret af GlaxoSmithKline, og de undersøgte Cervarix, der er en anden HPV-vaccine. Og forfatterne anerkendte, at ingen af de undersøgelser de evaluerede, havde været designet til at opdage autoimmune sygdomme. Så selvfølgelig finder man ikke det man ikke leder efter. Og på trods af disse åbenlyse fejl, så konkluderede de, at der ikke var bevis for, at Cervarix var associeret med en øget risiko for autoimmune sygdomme. Og det er absurd, for man har ikke ledt efter det. Undersøgelsen er ikke blevet designet til at opdage autoimmune sygdomme.