lørdag, 27. juli - 2024
ForsideMedierDanske medierLokalavis sætter fokus på bivirkningsramte

Lokalavis sætter fokus på bivirkningsramte

Lokalavisen på Sjælland skrev i går, at ”HPV-ramte kræver mere handling”. Dette gøres på baggrund af de mange alvorlige sager om bivirkningsramte kvinder i alle aldre.

Indberettede bivirkninger indbefatter bl.a. voldsom hovedpine, muskel- og ledsmerter, føleforstyrrelser, hjernehindebetændelse, betændelse i centralnervesystemet og ubalance i nervesystemet. Men Sundhedsminister, Nick Hækkerup (S), mener fortsat, at HPV-vaccinen er sikker. Han oplyser, at den europæiske bivirkningskomite i maj »foreløbig vurderede, at der ikke ses en klar sammenhæng« med hjernehindebetændelse (ADEM), ubalance i nervesystemet (POTS) og betændelse i rygmarven (Transverse Myelitis)«. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er bekymret over sundhedsministerens udmelding. ”Jeg har været med til at indføre vaccinen og føler et særligt ansvar over for dem, der muligvis er ramt af bivirkninger. Jeg mener ikke, at ministeren og Sundhedsstyrelsen tager det tilstrækkeligt alvorligt”, udtaler Liselott Blixt til avisen.

http://www.sn.dk/sjaelland/hpv-ramte-kraever-mere-handling/artikel/431459

Liselott Blixt skrev i juli en opdatering på sin Facebookprofil, om hvordan ministeriearbejdet foregår. Desværre, som hun selv skriver til slut, er det så groft manipulerende, at de kan få hvad de ønsker:

Vil i vide hvordan et ministerie arbejder ?
Sidste år til satspuljen fik jeg afsat penge til udegående tværfaglige team (…). Den er endnu ikke udmøntet. Ministeren har udsendt en mail til alle i satspuljekredsen d.2/7, om at de vil slå den sammen med den pulje jeg fik afsat i år (…). Da de så slår dem sammen vil de vente med at udmønte sidste års pulje til efter sommer, med mindre vi protesterer inden 8 dage. Nu er det sådan at de fleste medlemmer holder ferie nu og læser ikke deres mail. Så hvad tror i der sker ?
Der er garanteret Ingen udover mig der protesterer og ministeren kan gøre som han vil og trække udmøntningen endnu længere ud, samt at slå den sammen med den anden, så vi ender med noget helt andet end planlagt.

På samme måde som da jeg fik sat en lille pose penge af, der skulle sikre information vedr. bivirkninger af HPV vaccinen. Jeg er bange for at der kommer mere information ud om hvor godt det er, fremfor at hjælpe dem der er blevet ramt af bivirkninger.
Ministeriet laver en tekst og når jeg siger at den ikke er ok, laver de en ny, med andre ord, så de tror at så hopper jeg på den. 3 gange har jeg sendt den tilbage med ordene at det ikke var godt nok. Men måtte til sidst opgive, og er nu spændt på hvad der kommer ud af disse penge. De manipulerer så groft med os, så de hele tiden kan få det som de ønsker.

https://www.facebook.com/liselott.blixt/posts/10204045275914347

Karsten Viborg, der er far til en bivirkningsramt og med i en HPV-styregruppe, for at få regeringen til at handle, er provokeret af Sundhedsministeren Nick Hækkerups udsagn. ”Vores piger skal have behandling, men vi har ikke fået skyggen af hjælp i det danske sundhedssystem”. Deres datter er til gengæld i bedring efter behandling i England.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter