Forside Bivirkninger Bivirkningsramte i Danmark Bivirkningsramt med daglige smerter

Bivirkningsramt med daglige smerter

Historie om bivirkningsramt rammer nu medierne og DR Nyheder bringer en artikel.

Vi skrev den 3. september om Mette Kenfelt, hvis datter Simone, har oplevet alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccinen.

Bivirkningsramts historie øger antallet af indberetninger

I går kom Simones historie så i medierne: Simone fik HPV-vaccine: Jeg har smerter hver eneste dag

Her bringes et uddrag af artiklen:

Simones HPV-historie begyndte i august 2011, hvor hun som 12-årig fik sin første vaccine. Efter anden vaccine følte hun sig utilpas og fik hovedpine, men familien tænkte, at det nok bare skyldtes, at Simone var blevet teenager. Den tredje og sidste vaccine fik Simone i februar 2012. En vaccination, der ifølge familien Kenfelt forandrede Simones helbred markant. Hun havde nu ondt i hovedet dagligt og fik spændinger og smerter i nakke og ryg. Jævnligt blev hun svimmel og begyndte at besvime. I efteråret 2012 blev Simone indlagt for første gang, men lægerne på Hillerød Sygehus kunne ikke finde ud af, hvad Simone fejlede.

Først et år efter stikket med den sidste vaccine blev familien Kenfelt gjort opmærksom på, at Simones symptomer kunne havde noget at gøre med HPV-vaccinerne. Langt de fleste af hendes symptomer står nemlig på den liste over de sjældne bivirkninger, som HPV-vaccinen kan give. En liste, Simone Kenfelt og hendes mor aldrig blev gjort opmærksom på, da vaccinen blev sprøjtet ind i Simones krop. – Hos lægen fik jeg nærmest ingenting at vide, ud over at der kunne være lidt rødmen og lidt hævelse og ubehag, siger Simones mor, Mette Kenfelt. Hun forklarer, at “det løb hende koldt ned ad ryggen”, da hun fik at vide, at der kunne være en sammenhæng. Pludselig gav det hele mening.

Simones mor, Mette Kenfelt, er overbevist om, at tallet er større. Hun har skrevet om Simones sygdomsforløb på Facebook og fik på kort tid henvendelser fra 106 piger, der også led af symptomer, de mistænker for at hænge sammen med deres HPV-vaccine. – Når jeg kan få kontakt til 106 på så kort tid, hvor mange taler vi så om, spørger Mette Kenfelt.

Mens lægerne og familien Kenfelt forsøger at råbe myndighederne op om, at de mener, at noget er galt, bliver Simone dårligere og dårligere.

Simone Kenfelt drømmer om at få et job og nogle børn, men indimellem bliver hun ramt af en frygt for, at det ikke kommer til at ske. Hendes største angst er, at den lammelse, der kommer i perioder, bliver permanent. Hun prøver dog at slå det hen og klynger sig til håbet: – Jeg holder modet oppe, for jeg vil ikke lade frygten styre, hvordan tingene kommer til at gå. Jeg vil hellere lade håbet styre, at jeg kommer en vej, der kan hjælpe mig.

SENESTE ARTIKLER

Forskere påstod, at HPV-vaccinen virker – deres studie viser det modsatte

Et dansk studie fra 2018 viste ifølge forfatterne, at HPV-vaccinen har nedsat forstadier til livmoderhalskræft med 40%. Var det sandt? Og betyder det, at...

Søn fik HPV-vaccinen: Han har haft alvorlige bivirkninger lige siden

Sidste år afsatte regeringen 40 millioner kroner for at kunne tilbyde HPV-vaccinen gratis til alle 12-årige drenge. Den 1. september 2019 træder tilbuddet...

Forskere eliminerer HPV

I Mexico har forskere opnået succes med en metode, der eliminerer HPV ved hjælp af fotodynamisk terapi, en non-invasiv teknik, som allerede anvendes til...

En eminent person er mistet

Mindeord til vores skribent, Claus Jensen Det er med dybtfølt og bevæget røst, at vi må meddele, at vores kære...

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter