Kræftens Bekæmpelse udtaler sig om upubliceret undersøgelse

Af den 29/10/2013

Kræftens Bekæmpelse udtaler sig om upubliceret undersøgelse og i Forsker Forum er der i dag en artikel om Kræftens Bekæmpelses fremgangsmåde.

Kræftens Bekæmpelses offentliggørelse af den store dansk/svenske undersøgelse af HPV vaccinen skaber debat da Kræftens Bekæmpelse udtalte sig om undersøgelsen, på baggrund af bare få linier de havde læst, og ikke selve undersøgelsen.

Case –  Da Kræftens Bekæmpelse gik ud før tid.

Der kan være forskellige interesser i at gå ud i den store offentlighed. Forskerne har deres forskningsinteresser, samfundet kan have brug for at få viden om alarmerende spørgsmål, men også universiteter og bevillingskilder kan have interesse i hurtig offentlig omtale. For få uger siden kunne danskerne fx læse om en ikke-offentliggjort undersøgelse. Den handlede om en vaccine mod livmoderhalskræft- HPV-vaccinen – som har været et omdiskuteret emne i offentligheden og et spørgsmål for mange danskere, der er usikre på, om de skal lade deres døtre tage vaccinen. Undersøgelsen, der er gennemført af en dansk og en svensk forsker, kunne glædeligt fortælle, at der ikke er bivirkninger ved vaccinen, og den gode historie blev citeret bredt i danske medier. Når historien kom i medierne, skyldtes det, at Kræftens Bekæmpelse udsendte en pressemeddelelse på baggrund af et abstract, de to forskere havde skrevet.

Men det var faktisk mod forskernes gode vilje, at historien kom ud i offentligheden på det tidspunkt. Den ene – adjunkt Anders Peter Hviid fra Serum-Instituttet – fortæller FORSKERforum, at han var noget irriteret over offentliggørelsen. ” Ja, det var ikke noget, vi valgte. Det faldt sammen med et tidspunkt, hvor der var en masse debat om emnet. Og så kan folk hurtigt få det forkerte indtryk, når man ikke kan udtale sig om selve artiklen. Vi kan udtale os om konferenceabstraktet, men ikke referere til artiklen, når den ikke er tilgængelig,” fortæller han.

For ham er det almindelig kutyme og god fornuft, at man ikke går i pressen med et resultat, før kollegerne har fået mulighed for at bedømme artiklen. Også selvom man på den måde skærmer offentligheden af for indsigt i ens forskningsarbejde: ” Jeg tror, det handler om, at man gerne vil undgå misforståelser. Så jeg ved ikke, om almindelige mennesker skal være med i processen. Men det er rigtigt, at i nogle tidsskrifter går der lang tid, før artiklen bliver publiceret. Det kunne man godt gøre lidt hurtigere, men det er vist ofte et spørgsmål om ressourcer,” siger Anders Hviid. Han fortæller, at man kan anmode om en særlig hurtig peer-reviewing – en såkaldt fast-tracking – hvis der er tale om meget vigtig viden for folkesundheden. Det blev ikke brugt her, men det kunne have været en løsning, hvis forskerne havde vurderet, at der var store risici ved vaccinen, som samfundet burde have været hasteadvaret imod.