Kræftens Bekæmpelses beskidte hemmelighed

Af den 20/12/2015

Efter MetroXpress’ afsløringer i sidste uge, var Kræftens Bekæmpelse hurtige til at flytte fokus i en debat om informeret samtykke.

I en artikel fra den 15. december 2015 med overskriften “Ekspert: Danske piger misinformeret i HPV-forsøg“, afslørede MetroXpress, at Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med hvervekampagnen til et forsøgsstudie med HPV-vaccinen havde kaldt aluminiumadjuvant for ’saltvand’. Artiklen citerede lektor emeritus i medicinsk videnskabsteori på Københavns Universitet, Peter Rossel, for at sige, at det er i strid med reglerne, når Kræftens Bekæmpelse kalder placebo for saltvand.

Kræftens Bekæmpelse forklarede på deres hjemmeside, at dette var en fejl, der først havde sneget sig ind i deres informationsmateriale på et sent tidspunkt, og at alle forsøgsdeltagere var blevet korrekt informeret om indholdet af både vaccine- og placeboindsprøjtningerne i starten af forsøget.

MetroXpress erkendte dette og måtte komme med en beklagelse. Ligeledes trak Peter Rossel sin kritik af Kræftens bekæmpelse tilbage. Han mente nu, at der var blevet informeret korrekt i starten af forsøget.

Men hvori bestod den korrekte information? Kræftens Bekæmpelse har fremlagt en samtykkeerklæring på deres hjemmeside, hvor man kan læse følgende:

Den ene halvdel af deltagerne får den aktive vaccine, mens den anden halvdel får såkaldt placebo vaccine (dvs. en vaccine uden virksomt stof). Det afgøres ved lodtrækning, hvilken gruppe den enkelte deltager kommer i. Undersøgelsen er “dobbeltblind”, dvs. at hverken du eller den læge, der vaccinerer dig, vil vide om du modtager aktiv eller inaktiv vaccine.

Kræftens Bekæmpelse, såvel som Peter Rossel, mener altså, at forsøgspersonerne er blevet fuldt informeret omkring aluminiumadjuvansen som placebo med beskrivelserne ’uden virksomt stof’ og ’inaktiv vaccine’.

Det er rigtigt, at aluminium er opført under ’inaktive ingredienser’ i producenten Mercks informationsmateriale, og Kræftens Bekæmpelse klarer således formentlig frisag, men er det rigtigt, at aluminium er en inaktiv ingrediens?

Adjuvanter er blevet kaldt vaccinernes beskidte lille hemmelighed, fordi de tidlige vaccineproducenter opdagede, at de vaccinepartier, der var blevet kontamineret med skidt ofte virkede bedre end de ‘rene’ vacciner. Heraf opstod udtrykket ’beskidt lille hemmelighed’.

Senere fandt man ud af, at noget af det skidt, der virkede bedst, var aluminium. Aluminiums opgave som adjuvant er at fremprovokere en stærk immunreaktion, der så skal rettes mod det antigen, det indgives sammen med. I HPV-vaccinens tilfælde er det proteiner fra humant papillomavirus, og det er disse proteiner, der står opført som den aktive ingrediens.

Men hvordan kan et stof, hvis formål er at fremprovokere en stærk reaktion i kroppen, kaldes ’uvirksomt’ eller ’inaktivt’? De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA definerer en aktiv ingrediens således:

En aktiv ingrediens er en komponent, der giver farmakologisk aktivitet eller anden direkte virkning i diagnose, helbredelse, lindring, behandling eller forebyggelse af sygdomme eller for at påvirke strukturen eller funktionen af kroppen hos mennesker eller dyr.

Der er næppe tvivl om, at aluminium er både aktivt og virksomt ifølge denne definition, så hvorfor har man opført stoffet som det modsatte? Forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse Susanne Krüger giver et ufrivilligt ærligt svar til MetroXpress i forbindelse med artiklen den 15. december: “Det er en populær fremstilling af, hvad vi gerne vil fortælle”.

Lige præcis. Man vil gerne indgive folk en populær opfattelse af, at aluminium på trods af sin stærke immunmodulerende virkning ikke har anden effekt end saltvand. Eller sagt på en anden måde, at aluminium ingen mulige skadevirkninger har. Læge Louise Brinth, hvis arbejde på Synkopecentret blev kritiseret og underkendt i EMA’s rapport om mulige bivirkninger til HPV-vaccinen udfordrer i sit Responsum EMA til at retfærdiggøre denne populære fremstilling:

Så vidt jeg ved, i de kliniske forsøg med HPV-vacciner, som aktuelt er i brug, er potentielt skadelige adjuvanser eller adjuverede produkter blev anvendt som kontrol: alumuniumadjuvans til Gardasil og aluminiumadjuveret hepatitis-A-vaccine til Cervarix. Derfor selv hvis der ikke var nogen klar forskel mellem de alvorlige bivirkninger I vaccinegrupperne og kontrolgrupperne, kan det være for tidligt at konkludere, at vaccinen er sikker … Jeg ser, at EMA faktisk opgiver og tager for givet, at vi ved med en meget høj grad af sikkerhed ikke vil se bivirkninger på grund af adjuvansen. Har vi foreliggende videnskabelige dokumentation, der på overbevisende måde viser, at aluminiumadjuvans ikke er i stand til at fremkalde alvorlige bivirkninger i nogle få men følsomme individer?

Denne dokumentation har EMA selvfølgelig ikke. Det er en velkendt kliché hos vaccineindustrien, at alle lægemidler, deriblandt også vacciner, som har en virkning, også har bivirkninger. Aluminium har en stærk virkning, det er derfor, det bliver anvendt. Men vaccineproducenterne ønsker stadig at bevare den beskidte lille hemmelighed om aluminium og dets potentielle skadevirkninger, fordi man kan bruge det til at sløre bivirkninger i vaccineforsøg.

Derfor undermineres det informerede samtykke ved at opføre virksomme ingredienser som uvirksomme og sprede populære fremstillinger om, at aluminium blot er saltvand.