Kræftens Bekæmpelse har i mange år forsøgt at skjule deres tætte forhold til medicinalindustrien. Men Kræftens Bekæmpelse afsløres nu for i det skjulte at have et tæt samarbejde med industrien.
Som bekendt blev HPV-vaccinen introduceret i det danske børnevaccinationsprogram den 1. januar 2009. Men allerede den 1. september 2008 iværksatte Kræftens Bekæmpelse en kampagne (Vidunderlivet), der skulle sætte fokus på og informere om livmoderhalskræft. Men var dette tidspunkt et tilfælde, eller kan andre ting have spillet ind? Kort forinden var der nemlig en anden hændelse, som formentligt var med til at sætte hele dette projekt i værk: Kræftens Bekæmpelse modtog en hidtil ubemærket donation fra producenten af HPV-vaccinen, Sanofi Pasteur MSD (Merck). I juni 2008 kunne man således læse følgende meddelelse i Kræftens Bekæmpelses frivilligblad, Sløjfen.
Spørgsmålet er hvordan dette kan få lov til at gå ubemærket hen. Disse knap 100.000 kr. er intet sted at finde i opgørelserne eller på den liste, som ellers er udarbejdet af Lif (Lægemiddelindustriforeningen), der skal sikre etiske retningslinjer, så der ikke kan sås tvivl om samarbejdet mellem lægemiddelvirksomhederne og patientforeningerne.
Lifs medlemsvirksomheders samarbej de med patientforeninger mv. i 2008
Som Kræftens Bekæmpelse skriver i deres kommentar på Facebook, jf. artiklens første billede, så er de selv udmærket klar over, at de ikke må modtage bidrag, der kan rejse tvivl om foreningens uafhængighed. Det er derfor interessant at se, hvordan Kræftens Bekæmpelse udadtil prøver at fremstå som en troværdig organisation, men dog gør det stik modsatte, hvor de tror, at de kan slippe af sted med det. Desværre er dette jo ikke det eneste eksempel vi kan finde, hvor Kræftens Bekæmpelse kan afsløres for at lave kreativt regnskab og sørge for at vedligeholde delvist skjulte interesser med medicinalindustrien. Men vi spørger igen, hvor lang tid skal vi fortsætte med at finde os i det?
Vi har tidligere skrevet om Kræftens Bekæmpelses tætte bånd med industrien, i forbindelse med åbenlyse interessekonflikter i forskningsartikler om HPV-vaccinen:
Kræftens Bekæmpelse har tætte bånd med producenten af HPV-vaccinen Gardasil