Den autoimmune sygdom neuromyelitis optica har vist sig at være en mulig bivirkning efter HPV-vaccination.
Vi har de seneste uger modtaget flere henvendelser fra piger, og forældre til piger, der fortæller om nedsat syn og blindhed, efter at være blevet vaccineret med HPV vaccinen Gardasil. De har henvendt sig til siden, for at høre om nedsat syn og blindhed, kan være en bivirkning som følge af vaccinen.
Det er klart dokumenteret, at det er en mulig bivirkning. Desværre er dette ikke nået ud til den danske lægestand, som i høj grad undlader at holde sig opdateret på nyeste undersøgelser og videnskabelige artikler. Lægerne nægter simpelthen at anerkende, at nedsat syn og blindhed kan være en bivirkning, og derfor bliver dette ikke indrapporteret, og ligeledes er de ej heller i stand til at behandle patienterne.
Ugeskrift for Læger bragte i november 2009 en artikel om neuromyelitis optica, også er kendt som devics syndrom. Det er en autoimmun, inflammatorisk sygdom. Neuromyelitis Optica defineres som en monofasisk eller relapsing sygdom i synsnerverne og rygmarven, der i sjældne tilfælde kan ende fatalt. Neuromyelitis optica kan give nedsat syn og blindhed.
De nyeste undersøgelser beskriver hvordan neuromyelitis optica, er en bivirkning ved HPV vaccinen Gardasil; og en videnskabelig artikel udgivet i Neurology i juli 2012, beskriver 4 cases med piger mellem 13 og 18 år, der alle udviklede sygdommen, kort tid efter deres vaccination. I 2 af de 4 cases, var det muligt for lægerne – med de korrekte midler – at behandle pigerne, og give dem en smule af deres livskvalitet tilbage.
Sympomer på neuromyelitis optica er bl.a.: Tiltagende træthed, generel slaphedsfornemmelse, hovedpine, nakkesmerter, rygsmerter, lændesmerter, kvalme og opkastninger, samt begyndende nedsat syn.
Oplever man disse symptomer, som følge af vaccination med HPV-vaccinen Gardasil, er det vigtigt at man informerer sine læger om den mulige sammenhæng med vaccination. Det er også vigtigt, at man kræver at blive tilset af specialister, hvor chancen for en ordentlig behandling og en korrekt diagnose, er størst.
Neuromyelitis optica following human papillomavirus vaccination.