Der var engang en rig mand, som hed Mr. Kline. Han havde et stort bekendtskab og en masse ansatte under sig. Han var både opfinder og videnskabsmand, så han kendte alt til både sammensætningen af kemiske komponenter og hvordan man kunne få nye produkter på markedet. Faktisk var det hans venner, der stod for at godkende nye produkter, så det var heller ikke så svært, som det måske kunne lyde. Det var trods alt også ham, der var med til at finansiere deres arbejde.
Mr. Kline vidste, at når man opfinder et nyt produkt til folk, er det vigtigt, at der viser sig nogle bivirkninger, for at man i større grad tror på, at stoffet er virksomt. Så en dag opfandt Mr. Kline et nyt stof, som han kaldte ”Rixacerv”. Dette var egentlig et giftstof doseret i meget små mængder, men det var der ikke andre, der skulle vide af. Så han opstillede nogle forsøg, hvor både forsøgsgruppe og placebo fik de samme giftstoffer, mens forsøgsgruppen også fik nogle nye genmodificerede molekyler tilføjet.
Mr. Kline havde sørget for, at når stoffet blev indtaget, ville der typisk gå mere end 15 dage før det blev opløst i kroppen. Derfor valgte han, at forsøgspersonerne kun måtte notere symptomer i op til 14 dage efter forsøget. Alt derefter skulle ikke registreres i forsøgsprotokollen, for folk vidste jo godt, at bivirkninger skulle vise sig lige med det samme, for at man kunne tro på patienten.
Nogle af Mr. Klines ansatte fik også besked på, at de skulle forvente, at bivirkningerne ville være i form af hovedpine, kvalme og lidt ømhed i kroppen. Så hvis nogle oplevede andet end det, skulle de bare sige, at det ikke kunne have noget med stoffet at gøre og så ikke gøre mere ved det.
Begge grupper fik dog stadig registreret en masse bivirkninger indenfor de første 14 dage. Men så var det heldigt, at man i produktresumeet blot kunne skrive, at der ikke var forskel på antallet af bivirkninger i placebo- og forsøgsgruppe. Det lød jo pludselig ret harmløst.
Produktet blev godkendt og sat klar til at markedsføre. Mr. Kline havde ikke tænkt sig at sige så meget om produktet, andet end at 0,00002 % af befolkningen i 70 % af tilfældene måske i fremtiden ville kunne opleve mere lykke ved at indtage det her nye stof, Rixacerv. Og hvem ville ikke gerne have den mulighed?!
Hans venner i de forskellige instanser syntes i hvert fald, at det var en god ide at få budskabet ud. Så de ringede rundt til forskellige organisationer og læger for at sige, at de lige skulle huske på hvor mange penge Mr. Kline gav dem og at de derfor godt måtte være med til at sprede budskabet om dette nye vidundermiddel.
Alle greb de straks til røret for at få fat på nogle journalister, for hver især at være den første til at vise hvor glade de alle var for Mr. Kline.
Efter kort tid strømmede folk til lægen for at få det nye vidundermiddel, som de havde hørt så godt om i medierne. Flere oplevede godt nok at få lidt underlige symptomer efter indtagelse, heriblandt også nogle mere alvorlige symptomer. Men lægen forklarede til de mange uvidende, at det let kunne ske, at man f.eks. børstede tænder og så pludselig oplevede symptomer, men at det jo ikke var tandbørstens skyld. Med den opsang kunne alle de uvidende slappe af igen. Det de fejlede var helt normalt…
