fredag, 4. oktober - 2024
ForsidePolitikPolitikÅbent samråd om bivirkninger ved HPV-vaccinen

Åbent samråd om bivirkninger ved HPV-vaccinen

Cirka halvandet år efter det sidste åbne samråd om bivirkninger ved HPV-vaccinen er der nu igen planlagt et møde for at diskutere HPV-vaccinens bivirkninger og håndtering heraf.

Liselott Blixt fra DF er en af de politikere, som heldigvis er god til at følge op på om der sker noget, når det kommer til HPV-vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget skal den 5. maj 2015 mødes, først til et lukket ekspertmøde om risici, fordele og ulemper ved forskellige vaccinationer. Derefter vil der blive åbnet op for et åbent samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse om bivirkninger ved HPV-vaccinen.

Møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget: Lukket ekspertmøde om risici, fordele og ulemper ved forskellige vaccinationer og åbent samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse om bivirkninger ved HPV-vaccine.

Et af de primære emner der her skal diskuteres er gengivet ved følgende samrådsspørgsmål:

Vil ministeren overfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget redegøre for, hvad man agter at tilbyde alle de piger/kvinder som har mulige bivirkninger af HPV vaccinen, herunder især: – hvilke behandlingsmuligheder i ind- og udland man vil tilbyde? – om man vil yde økonomisk støtte til behandling i udlandet og/eller til alternativ behandling i Danmark? – om Sundhedsstyrelsen på eget initiativ vil foretage yderligere undersøgelser af mulige bivirkninger ved HPV vaccinen i de tilfælde, hvor det ”ikke er muligt at vurdere kausaliteten med de foreliggende oplysninger”, jf. Sundhedsstyrelsens kvartalsvise udgivelse: ”Nyt om bivirkninger”?

Det bliver spændende hvad der kommer ud af det, vi vil selvfølgelig holde jer opdateret så snart der kommer svar.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter