Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har netop færdiggjort et nyt studie, der inkluderer 1.613.798 kvinder og hvor forskerne udelukkende undersøgte sammenhængen mellem HPV-vaccination og risikoen for blodprop af typen dyb venetrombose (venous thromboembolism).
Politiken skrev i d. 10/7 – 2014 om, at ”HPV-vaccination ikke øger risiko for blodprop”. En af forskerne bag undersøgelsen, Nikolai Madrid Scheller, udtaler deri, at deres resultater ikke viser en øget risiko for blodpropper i seks uger efter vaccination. Politiken skrev videre, at ”både vaccinerede, pårørende og enkelte kritiske læger har rejst kritik af HPV-vaccinen. Men Sundhedsstyrelsen fastholder, at vaccinen er sikker og effektivt beskytter mod to potentielt dødelige former for livmoderhalskræft. ”
Sundhedsstyrelsen plejer desværre ikke at have ret i særlig meget når det omhandler HPV-vaccinen og dens sikkerhed og effektivitet – så spørgsmålet er blot, hvor brugbart dette studie er?
Studiet der udgivet i det amerikanske lægetidsskrift JAMA, er efter pålydende sat i gang, da to tidligere sikkerhedsstudier, foretaget efter HPV-vaccinens introduktion, har fremhævet en potentiel association mellem vaccinen og blodpropper. I Slade et al.’s studie fra 2009 anvendte forskerne data fra VAERS databasen, der er et passivt indrapporteringssystem i USA. Da data blev analyseret, stemte sikkerhedsprofilen umiddelbart overens med fundet i de tidligere studier, fra før vaccinen kom på markedet, på nær andelen af bivirkninger omhandlende bevidsthedstab (synkope) samt dyb venetrombose. I studiet blev der desuden undersøgt for dødstilfælde relateret til HPV-vaccinen, hvor der på det tidspunkt var indregistreret 32 tilfælde. Her var gennemsnitsalderen 18 år og tiden fra vaccination til død gennemsnitligt 47 dage. Ved denne type bivirkning fandt de dog ikke en signifikant forhøjet indrapporteringsrate i forhold til ved andre vacciner. I modsætning til disse – få men alvorlige – indrapporteringssager, var der i alt 1896 tilfælde med synkope.
I 2011 fik Gee et al. publiceret et studie, hvor forskerne var lønnet af vaccineproducenterne. I dette studie fandt de ikke nogen signifikant forhøjet risiko for studiets otte forudbestemte bivirkninger. Dog fandt de en ikke-signifikant forhøjet risiko for at få blodprop efter HPV-vaccinationen med en Relativ Risiko-værdi på 1,98. Dette vil sige, at dobbelt så mange i gruppen ’unge’ havde indregistreret blodpropper til VAERS i forhold til hvad der var forventet i den gruppe. Studiet opfordrede derfor til flere studier omhandlende blodpropper.
Dette studie er nu blevet lavet af danske forskere, der frikender vaccinen endnu engang. Men kan man regne med det? For spørgsmålet er så, hvorfor de har valgt at undersøge for blodpropper i lige netop 42 dage. Hvorfor ikke over en længere periode? Hvad nu hvis langt de fleste får blodpropper efter 45 dage fra vaccination, er disse så ’ligegyldige’? Selvfølgelig skal man sætte en intervalgrænse, men i det førstnævnte studie var gennemsnitstiden fra vaccination til diagnose faktisk 41,5 dage. Indikerer det ikke, at en del diagnoser først foretages efter disse 42 dage for at gennemsnittet kan lande på 42? I studiet skriver de endvidere, at 4375 kvinder fik en blodprop i den målte periode fra 2006-2013. Hele 20 % af dem havde modtaget HPV-vaccinen, altså 889 kvinder. Alligevel havde man kun 29 sager at analysere ud fra i den afgrænsede periode på 42 dage. Virker det ikke bare en anelse mærkværdigt?
Det kan desuden undre os, at der aldrig er blevet studeret mere i andre bivirkninger som bl.a. de øgede forekomster af bevidsthedstab, som vi jo netop også kender fra danske tilfælde.
 har netop færdiggjort et nyt studie, der inkluderer 1.613.798 kvinder og hvor forskerne udelukkende undersøgte....){kind=link}