fredag, 4. oktober - 2024
ForsideSeneste nytEn eminent person er mistet

En eminent person er mistet

Mindeord til vores skribent, Claus Jensen

Det er med dybtfølt og bevæget røst, at vi må meddele, at vores kære og altid så skrivelystne skribent på siden, Claus Jensen, har været med i en alvorlig trafikulykke i Thailand fredag, som kostede ham livet. Han døde i en alt for tidlig alder af 51 år og efterlader sig en søn og kone i Thailand.

Siden 2015 har vi her på HPV-siden været ubeskriveligt glade for Claus og hans bedrifter, idet han altid med stor entusiasme og skarphed bidrog i HPV-debatten. Han var en person, der kunne skrive sidelange artikler om vaccinens skyggeside, mens han på baggrund af sine studier i bl.a. filosofi og litteraturvidenskab, udforskede sproget og mestrede ordspil, som kunne få latteren frem i folk, samtidig med at hans grundige arbejde efterlod læseren klogere på emnet.

Claus var ikke bange for at forsvare sine artikler i lange Facebook-tråde og på trods af hans bopæl i Thailand, der gav en vis tidszoneforskel, var han i lange perioder nærmest aktiv både dag og nat, når først han havde kastet sig ud i argumentationens leg i dansk tidszone. Han så sig ikke tilfreds med tomme argumenter, og gav derfor ikke op før han havde fået det sidste ord med.

Lige siden vi stiftede bekendtskab med Claus, har han været en fast klippe, som man altid kunne regne med, når man havde brug for en til at sparre med om de seneste nyheder i medierne. Han var heller ikke bange for at kontakte forskere og meningsdannere for at påvirke debatten og oplyse om fejl og mangler i diverse studier. Emnet om vacciner optog ham generelt, hvorfor han også var suppleant i bestyrelsen i Vaccinationsforum.

Af hele hjertet skylder vi ham en stor tak for alle de arbejdstimer han frivilligt lagde hos os, for med evig ihærdighed at ville nå ud og få oplyst befolkningen. Det har været en helt igennem imponerende og uigenkaldelig indsats, som vi på Claus’ vegne håber for altid har sat sine spor, hos alle vores trofaste læsere.

Vi sender en masse varme tanker til familien i denne svære tid. Han vil blive savnet.

https://thethaiger.com/news/phuket/danish-tourist-died-in-phuket-road-accident

Herunder er en samling af Claus’ artikler samt hans egen personbeskrivelse:

Claus Jensen – Jeg har studeret engelsk og filosofi (MA) og litteraturvidenskab. Min interesse for virusser og vacciner blev for vakt på et tidspunkt, hvor jeg rejste meget og konstant skulle vaccines for dette og hint. Jeg opdagede, at jeg blev tilbudt vacciner for visse sygdomme, selvom landet, jeg skulle besøge på det tidspunkt, kun kunne opvise en håndfuld tilfælde om året.  Jeg begyndte at undersøge nærmere og opdagede hurtigt et påfaldende mønster: Med få års mellemrum bliver der varslet apokalyptiske pandemier, AIDS, SARS, fugleinfluenza, svineinfluenza osv, senest ebola, hvor skrækscenarier med helt op til 1,4 millioner ofre inden for få måneder blev projiceret af det amerikanske Centers for Disease Control (CDC). Fælles for alle disse pandemier er, at de aldrig bliver til noget, i hvert fald ikke hos os i Nordeuropa og Vesten generelt. Dette gjorde mig for alvor skeptisk, og jeg begyndte at applikere den grundlæggende skeptiske metode i filosofi over for alle aspekter af lægevidenskaben i almindelighed og virusser og vacciner i særdeleshed. Jeg bestræber mig på at behandle alle autoriteter respektløst, opsøge alternative synspunkter og præsentere de skæve vinkler. Dette står i modsætning til en anden form for (såkaldt) filosofi, som er fremherskende i dag, hvor fagfilosoffer lader sig lede i stedet for blot at informeres af videnskaben og repræsenterer den til enhver tid herskende videnskabelige konsensus, også når konsensus tydeligt er influeret af økonomiske og politiske faktorer. HPV-vaccinen blev udviklet og kom på markedet kort efter jeg var begyndt at interessere mig for disse emner for alvor, så jeg har kunnet følge det mediecirkus, der har været omkring den næsten fra starten. Jeg betragter det som et perfekt eksempel på den blanding af forhastede multitimillion-dollar investeringer baseret på et endnu vaklende videnskabeligt grundlag og almen fejlprioritering inden for folkesundhed, som nødvendiggør de efterhånden velkendte koordinerede bombardementer med aggressive marketing- og lobbykampagner og afføder en fanatisk attitude grænsende til det religiøse hos både myndigheder lægevidenskabens repræsentanter.

Artikler skrevet af Claus

2018:

2017:

2016:

2015:

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter