tirsdag, 22. oktober - 2024
ForsideMedierUdenlandske medierSvensk debat om HPV-vaccinen

Svensk debat om HPV-vaccinen

Svensk debat om HPV-vaccinen – bliver problemerne ved Gardasil virkelige belyst ordentligt?

I Sverige raser debatten også omkring HPV vaccinen Gardasil. Artiklen spørger ind til helt grundlæggende ting; hvorfor tilbageholder den svenske sundhedsstyrelse relevant information fra anerkendte forskere, om netop Gardasil. Hvorfor ønsker man ikke fuld information om vaccinen? Arbejder de svenske sundhedsmyndigheder for borgerne eller medicinalindustrien?

Medicinalvirksomheden Merck (også kendt som MSD & Sanofi Pasteur) producent af Gardasil, undlader at oplyse om, at Gardasil indeholder genetisk modificeret HPV DNA, rDNA. Noget blandt andet Kræftens Bekæmpelse i Danmark også undlader at informere om. Parolen lyder enstemmigt, vaccinen indeholder ikke virus, men der er noget de undlader at fortælle. Selve proceduren bag Gardasil vaccinens godkendelse har også været kritiseret. FDA (Food & Drug Administration) valgte at godkende vaccinen på rekordtid, bare 3 år, uden at have indsamlet nok viden om vaccines skadevirkninger, eller om vaccinen overhovedet vil beskytte livmoderhalskræft, som producenten ellers hævder.

Gardasil: New Study Brings More Safety Questions to Light

Pr. 1 maj 2013 er der i USA indrapporteret 30.020 tilfælde af bivirkninger efter vaccination med Gardasil. 10.479 har betydet en tur på skadestuen og 3.026 har medført indlæggelser på hospital. 947 er blevet permanent invalideret og 138 har medført dødsfald. Til dato har 49 fået anerkendt ved retten, at deres skader stammer fra Gardasil vaccinen, og de har derfor modtaget erstatning.

VAERS data

Det er ikke blot USA der har stor fokus på de mange bivirkninger fra Gardasil vaccinen. Japan har som tidligere omtalt stoppet deres anbefaling af vaccinen, indtil årsagen til de mange bivirkninger kan fastlægges, i Danmark bliver der udbetalt erstatning til ofre fra Gardasil, og også i Spanien er der meget fokus på bivirkningerne. Tidligere ofre for bivirkninger efter HPV vaccinerne, har oprettet en side til oplysning og støtte, for andre der står i samme situation.

Nuestra Asociación

Den svenske artikel omtaler den ensidige markedsføring af Gardasil i Sverige, og den manglende information til folk der ønsker at træffe et oplyst valg. Ligeledes kritiserer den markedsføringskampagne der forsøger at overbevise om, at livmoderhalskræft næsten er en uundgåelig risiko, samt at vaccinen er den eneste mulighed for at undgå det. Denne type kampagne har kun medført én ting, en alt for høj forventning til vaccinens reelle fordele, og en fuldstændig mørklægning af vaccinens mange ulemper. Artiklen fremhæver et eksempel fra USA, der var omtalt i Washington Post, hvor tre store lægeforeninger blev betalt ca. 4 millioner, for at fremme Gardasil vaccinen. Fremgangsmåden er ikke meget forskellig fra den i Danmark, blandt andet Kræftens Bekæmpelse er dybt involveret i HPV vaccinen og dens producenter, ligeledes er Sex & Samfunds underskriftindsamling for HPV vaccine til drenge, betalt af MSD-Sanofi Pasteur (Merck).

Vaccinefortalere indtager dobbeltroller i medicinalindustrien

Det helt centrale element i artiklen er dog, at den sætter fokus på indholdet af genmodificeret HPV DNA i vaccinen og om det kan medføre en sundhedsrisiko. Genmodificerede fødevarer har længe været et varmt debatemne i Europa, og GMO fødevarer er sat i forbindelse med en øget risiko for blandt andet kræft. Men hvor det er lovpligtigt at mærke med hvor vidt fødevarer indeholder GMO, så er det tilsyneladende fuldt ud lovligt at tilbageholde disse informationer, når det handler om genmodificeret DNA i vacciner. Blandt andet nægter Kræftens Bekæmpelse at informere om netop dette, i deres utallige kampagner. Ligeledes erkender producenten af Gardasil (Merkc) i deres produktresumé, at der ikke er lavet studier af hvor vidt genmodificeret DNA kan være med til at skabe kræft hos modtageren af vaccinen, eller om disse kan påvirke modtagerens eget DNA. Det bør være et krav, at vacciner bør undersøges for disse potentielle farer, før de får lov at komme på markedet.

Mærkning af genmodificerede fødevarer

Artiklen nævner også et meget omtalt indlæg i Journal of the Norwegian Medical Association, skrevet af immunologi-specialist Charlotte Haug, indlægget hedder: “We Need to Talk about HPV Vaccination – Seriously.” Hun omtaler de studier der viser, at kvinder vaccineret med Gardasil, har en øget risiko for præcancer-læsioner fra andre HPV stammer, end dem vaccinen beskytter imod. Selvom der heller ikke på tidspunktet var undersøgelser der viste en statistisk signifikans, har seneste undersøgelse udgivet i Oxford Journals og omtalt her på Til Kamp for Retfærdig Oplysning om HPV siden, vist det samme. Der er endnu ikke vist en statistisk signifikans, men dog er tendensen klar. Der er grund til bekymring.

We need to talk about HPV vaccination – seriously

De emner artiklen gennemgår, er også tidligere belyst, men det er værd at gentage artiklens hovedpunkter. Der kan ikke oplyses nok, og det er vigtigt at man får lov til at træffe et kvalificeret valg. Til dem der ønsker at læse artiklen, er der et link herunder.

HPV-vaccinet Gardasil är ett förräderi mot allmänhetens förtroende

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter