fredag, 29. marts - 2024
ForsideBivirkningerBivirkningsramte i DanmarkHPV-vaccinen gav Linda alvorlige smerter

HPV-vaccinen gav Linda alvorlige smerter

Lokalavisen i Viborg skrev den 3. oktober om 32-årige Linda, der er blevet alvorligt syg efter HPV-vaccinen.

Tilbage i februar 2011 fik Linda sin tredje og sidste dosis af HPV-vaccinen, der angiveligt skulle beskytte hende mod livmoderhalskræft. Hun havde fået at vide, at hun var i risikogruppen for at få den frygtede kræftsygdom og samtidig, at vaccinen var uden større bivirkninger. Som mor til to havde hun derfor ikke mange betænkeligheder og sagde ja til tilbuddet. Men denne beslutning skulle vise sig at blive til hendes store fortrydelse.

I slutningen af 2011 begyndte Linda pludselig at få stærke smerter der i den grad ødelagde hendes hverdag og livskvalitet. Hun blev undersøgt for adskillige sygdomme, uden at lægerne kunne finde ud af hvad hun fejlede. En veninde gjorde Linda opmærksom på, at det kunne være HPV-vaccinen, der kunne have gjort hende syg. I starten benægtede Linda at det kunne være derfra. Hun havde jo netop taget vaccinen for at undgå at blive syg. Men da hun kom ind i et netværk med andre vaccineskadede kvinder på Facebook, indså hun, at hendes bivirkninger var opstået på nøjagtig samme uforklarlige måde, som hos de andre. De bivirkninger Linda i dag har oplevet efter vaccination, strækker sig fra ulidelige nervesmerter, føleforstyrrelser, smerter i led og muskler til nerver, der hopper, træthed, kramper og tryk i øjnene. Af den grund har hun nu været sygemeldt i over et år.

Linda sammenligner HPV-vaccinen med russisk roulette og er frustreret over, at man stadig vaccinerer unge piger i flæng uden at høre på alle de kvinder, der mener, at deres liv er blevet ødelagt af medicinens bivirkninger. Hun er i øjeblikket i gang med at føre en erstatningssag mod Sundhedsstyrelsen, men hendes lange, ulidelige sygdomsforløb er ikke fastslået som en vaccineskade af hendes læge. Andre kvinder har dog modtaget erstatning efter HPV-vaccinen og der er derfor stadig håb forude.

Læs hele Lindas historie på Viborg Folkeblads hjemmeside:

http://viborg-folkeblad.dk/viborg/viborgenser-langer-ud-efter-populaer-vaccine

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter