tirsdag, 22. oktober - 2024

Betalt studie om HPV-vaccinen

Et betalt studie om HPV-vaccinen skaber endnu engang tvivl om forskeres uvildighed.

Der er langt imellem, at vi her på siden bliver overrasket over, hvordan medicinalindustrien blander sig i forskningen i deres produkter – men nogle gange virker det næsten til at være en smule for meget. Forleden sad vi og kiggede databaserne igennem for nye forskningsartikler – og der sprang specielt én artikel i øjnene. Den hedder: “Estimation of the potential overall impact of human papillomavirus vaccination on cervical cancer cases and deaths.” Den blev udgivet på Elsevier 17 november 2013 som 2. revision.

Det der gjorde at den sprang i øjnene, var graden af involvering fra producenten af HPV-vaccinen Cervarix, GlaxoSmithKline. Det var mildest talt et betalt studie. Desværre kan vi ikke poste hele artiklen, da vi vil bryde ophavsretten, men vi har kopieret et lille uddrag fra den på billedet ovenfor.

• To af de fire forfattere til artiklen er ansat hos GlaxoSmithKline Helth Economics.
• En af de fire har modtaget midler som rådgiver og foredragsholder for GlaxoSmithKline.
• En af de fire ejer aktier i GlaxoSmithKline.
• GlaxoSmithKline Vaccines har hjulpet med at skrive artiklen.
• GlaxoSmithKline Vaccines har hjulpet med at redigere artiklen.
• GlaxoSmithKline Biologicals har betalt for studiet.
• GlaxoSmithKline Biologicals har betalt for alle udgifter i forbindelse med at få artiklen publiceret.
• GlaxoSmithKline Biologicals har været involveret i alle processer af studiet.

Det er oftest sådan, at videnskabelige artikler har en vis grad af involvering fra producentens side. Det kan vi kun begræde, men det virker til at det kun bliver værre. Det bliver sværere og sværere for os, at finde artikler omkring HPV-vaccinerne i databaserne, der ikke er forfattet af forskere der er afhængige af midler fra medicinalindustrien. Vi er snart ved at nå en smertegrænse, og det er ved at være på tide at forskningsverdenen tager deres ry alvorligt. Hvis en forskers levebrød kommer fra medicinalindustrien, hvordan skal vi stole på at denne forsker er uafhængig? Hvad skal vi bruge et betalt studie til? Det er som oftest artikler forfattet af forskere betalt af medicinalindustrien, der ligger til grund for sundhedsmyndighedernes beslutninger om godkendelse af lægemidler og vacciner – og disse artikler er farvet i enhver henseende af, at forskerne ikke ønsker at miste deres arbejde.

Det er på tide vi forlanger uafhængig forskning, det er på tide at vi begynder at holde medicinalindustrien i en armslængde.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter