Sidste år afsatte regeringen 40 millioner kroner for at kunne tilbyde HPV-vaccinen gratis til alle 12-årige drenge. Den 1. september 2019 træder tilbuddet i kraft.
Fortalerne er begejstret, men i denne artikel beretter en mor om, hvad der skete, da hendes søn fik HPV-vaccinen.
I 2014 blev Thomas vaccineret med HPV-vaccinen. Han var 16 år og gik i 1.g på gymnasiet, da hans mor besluttede sig for at give ham vaccinen, som hun mente var vigtig, da den kunne beskytte mod flere HPV-relaterede kræftformer. Thomas havde aldrig fejlet noget, udover at have støvmideallergi og haft lidt forbigående mavepine engang i 8. klasse.
Fra foråret og frem til august 2014 fik Thomas 3 stik. Blot tre uger efter sidste vaccine oplevede han for første gang et anfald med tunnelsyn, svimmelhed, snurren i hele højre side samt afasi (mistede evne til at udtrykke sig mundtligt). ”Det var svært at vurdere alvoren ud fra denne ene hændelse, så vi slog det hen med at det måtte være stress eller træthed” fortæller Thomas’ mor.
Desværre fortsatte anfaldene med at komme, hvorfor de hurtigt besluttede sig for at kontakte lægen. Thomas blev derfra henvist til neurologisk afdeling på Roskilde hospital, som det første sted. ”Lige efter den henvisning begyndte hans urin at blive helt mørkebrun, så vi endnu engang måtte til lægen” fortæller Thomas’ mor og fortsætter: ”Her fandt de meget blod og protein i urinprøven, men ingen bakterier, så vi blev henvist til nefrologisk afdeling i Roskilde.”
På afdelingerne lavede de scanninger og blodprøver, men fandt ikke noget mistænkeligt, udover det som lægen allerede havde fundet. Der blev dog noteret IGA nefrit som en slags diagnose; en nyresygdom, hvor immunforsvaret angriber nyrerne. Pludselig skulle Thomas til at tage medicin dagligt samt til at gå til hyppig kontrol.
Det var egentlig gået fint med studiet, men Thomas fik nu hyppige infektioner, der krævede pencillinbehandling, som holdt ham hjemme. I slutningen af 1. g havde han derfor fået så meget fravær, at han skulle op i fuldt pensum.
I foråret 2015 skulle han pludselig også have briller. ”Optikeren fandt ved et tilfælde frem til at Thomas havde et synsfald på 80 % på højre øje. Han anbefalede os derfor at tage til Glostrup øjenafdeling for at blive tjekket ordentligt” fortæller hans mor. Men i Glostrup fandt de ikke frem til noget nyt, andet end at han kunne få briller, som kompenserede og gav ham 60 % syn.
Sommeren gik, og Thomas startede i 2.g. Alt gik okay i den første måneds tid, indtil en dag i september, hvor Thomas pludselig måtte indlægges fra den ene dag til den anden. Han havde fået en rigtig slem halsbetændelse, feber samt knaldrød urin, som krævede penicillin intravenøst. Efter et par dage blev han dog udskrevet og fik at vide, at han kunne tage tilbage til skolen, så snart feberen forsvandt.
”Men feberen forsvandt aldrig”, fortæller hans mor. Efter et par uger ringede familien til overlægen for at spørge om det kunne passe, at den ikke var forsvundet, og at han var træt og havde ledsmerter i bl.a. knæ, hofte og ankler. Lægen mente, at det måtte være på grund af, at han havde fanget en virus oveni infektionen, og mente at de skulle give det tid.
Efter yderligere to uger uden ændringer måtte Thomas’ mor slå i bordet og kontaktede dem for at sige, at NU ville de have en tid. Der blev taget blod- og urinprøver, men alt så normalt ud.
De blev henvist til Roskilde infektionsmedicinsk. Her var lægen noget afvisende og mente blot, at der var tale om forhøjet kropstemperatur, på trods af 38,7 grader visse dage. Familien begyndte på det tidspunkt at spørge ind til, om det kunne være HPV-vaccinen som årsag, men det blev med det samme afvist som årsag. Der blev igen taget en masse blodprøver, uden at lægerne kunne finde noget. De afsluttede forløbet med en kommentar om, at ”det nok var psykisk”, og med henvisning til en psykolog.
På gymnasiet, hvor de havde været irriterede over fraværet, blev de nu sammen med familien enige om, at Thomas skulle på orlov resten af året og måske prøve opstart i det nye år.
I januar 2016 fik Thomas fjernet sine mandler efter anbefaling fra infektionsmedicinsk og nefrologisk afdeling, for at undgå at påvirke nyrerne med de mange infektioner i halsen. Efter at være kommet ovenpå operationen, startede han så igen på gymnasiet.
Men en aften da familien sad og så tv, fik Thomas pludselig hjertebanken og blev voldsomt svimmel. De målte hans puls til 167 i hvile og tog derfor til Køge skadestue med det samme, hvor han blev lagt til observation i nogle timer. På trods af den høje puls fandt lægerne dog intet akut og sendte ham hjem igen.
Familien bad nu om at blive overført til Rigshospitalet, da al den sygdom tærede godt på dem alle. Overlægen fra nefrologisk ringede selv for at høre lidt nærmere om sagen, og blev informeret om urinprøverne, den konstante feber og nu forhøjet puls. Hun bad dem derefter om at komme ind med det samme. Thomas lå samlet indlagt i seks dage på nefrologisk-, infektionsmedicinsk og til sidst reumatologisk afdeling. Han fik taget utallige prøver, inkl. PET-scanning og nyrebiopsi, men intet fandt de. Det udelukkede også den tidligere diagnose Iga nefrit, bortset fra en antydning af kronisk betændelse i nyrerne. Også her afviste alle ideen om HPV-vaccinen som årsag. Flere af symptomerne minder ellers om vasculitis, som bl.a. kan kædes sammen med HPV-vaccination.
I august 2016 begyndte Thomas med noget immundæmpende medicin ved siden af det blodtrykssænkende for nyrerne og anfaldene. Den nye medicin virkede nogenlunde, dog langsomt. Thomas startede derefter et år forsinket i 2. g. ”Men allerede i oktober måtte vi kaste håndklædet i ringen og melde ham helt ud resten af året, da hans tilstand ikke var blevet bedre” fortæller hans mor.
Thomas gik over til at tage HTX på deltid. Han kan klare to skoledage om ugen, har stadig ledsmerter og feber. Medicinen hjælper til at holde temperaturen lavere og dæmper lidt på smerterne. Han sover stadig meget, skal helst have 10-11 timer i døgnet, men kan godt fungere i hverdagen. Han får stadig hjertebanken og trykken for brystet engang i mellem, men kardiologerne siger, at det er ufarligt, og vil helst ikke behandle det, så længe det kun er engang i mellem.
Thomas er den ældste ud af en flok på i alt fem, og hans mor garanterer, at de fire øvrige ikke får den vaccine, før nogen kan garantere, at de ikke får deres liv ødelagt af den. Faktisk har den gjort, at hun er blevet total mistænksom overfor andre vacciner. ”Og det er trist. Og dumt” siger hun og afslutter: ”Jeg håber bare at min ældste får et normalt liv engang, uden smerter, feber, medicin og kontroller. Men nu må vi se”.
Familien ønsker at være anonyme, derfor er Thomas et opdigtet navn. Moderens navn er redaktionen bekendt. Interviewet fandt sted i 2017.
I 2018 døde en amerikansk dreng af alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccinen. Colton Berretts historie blev offentlig kendt i forbindelse med optagelser til filmen Vaxxed, hvor han på daværende tidspunkt stadig levede og fortalte om sine oplevelser efter HPV-vaccination i 2014.
