Den engelske regering udbetaler nu i hemmelighed millionerstatninger til bivirkningsramte efter den skandaleramte vaccine Pandemrix.
Den engelske regering har nu endegyldigt valgt at acceptere at betale erstatninger til de bivirkningsramte, som ofte er ramt af den autoimmune sygdom narkolepsi, som manifesterer sig ved pludselige søvnanfald. Cirka 6 millioner englændere modtog i løbet af 2009 vaccinen kaldet Pandemrix, der skulle virke mod influenzaen H1N1, men frem for at virke mod influenzaen, gav vaccinen en øget risiko for at udvikle narkolepsi. Specielt blandt yngre mennesker var risikoen stærkt forøget. Advokatfirmaet Hodge, Jones and Allen udtaler, at erstatningerne kan beløbe sig i ca. 10 millioner danske kroner pr. bivirkningsramt – og til dato har ca. 100 englændere søgt om erstatning. De er nu i alt hemmelighed begyndt at blive udbetalt.
Victims of swine flu jab to get £60m payout
Pandemrix vaccinen, der er produceret af medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline, viste sig ikke at have nogen større effekt mod influenzaen H1N1, og Pandemrix skilte sig ud ved at indeholde konserveringsmidlet Thimerosal der er baseret på det utroligt giftige og neurotoksiske kviksølv. Thimerosal er i USA sat i forbindelse med epidemien af autisme som er gået fra at være en sjælden lidelse, til nu at ramme mere end 1 ud af 30. I England er der lavet et større søgsmål mod producenten af Pandemrix, GlaxoSmithKline, men grundet en klausul med den engelske regering, som det også var tilfældet i Danmark hvor man også indkøbte produktet Tamiflu, til behandling af H1N1, produceret af medicinalvirksomheden Roche, kan GlaxoSmithKline ikke holdes ansvarlig for bivirkningerne. Derfor må den engelske regering selv betale erstatningerne til ofrene. GlaxoSmithKline har, ikke overraskende, trods utallige videnskabelige studier afvist enhver form for forbindelse mellem vaccination med Pandemrix og en øget risiko for narkolepsi.
Increased childhood incidence of narcolepsy in western Sweden after H1N1 influenza vaccination
Det er stadig omdiskuteret hvorfor man valgte at vaccinere helt unge mennesker mod influenza H1N1 og prisen har været enorm. Anbefalingerne om at vaccinere helt unge mennesker mod influenza er dog også senere trukket tilbage i England, hvor man nu ikke længere vaccinerer unge under 20 år. Både i Sverige, Finland og Norge har der vist sig at være en utroligt stor bivirkningsrate. I Norge er der til dato blevet udbetalt erstatninger til hele 89 personer ud af de 439 indberetninger der har været om bivirkninger. Så hvis samme rate ender med at gøre sig gældende i England, så vil der i sidste ende kunne blive udbetalt erstatninger for flere milliarder – det er nok en af grundene til at den engelske regering går stille med dørene.
31 klager på Pandemrix så langt i år
Historien om influenza H1N1 vaccinen Pandemrix, er en historie om hvor meget magt medicinalindustrien har over regeringerne rundt omkring i verden. Den opfundne mulige influenza pandemi blev brugt til at facilitere salget af en yderst tvivlsom vaccine, alene til gavn for medicinalvirksomheden GlaxoSmithKlines bundlinje. Blandt andet betød de tvivlsomme aftaler regeringerne lavede med GlaxoSmithKline og WHO, at så snart WHO udsendte varslet om en mulig pandemi, så var regeringerne tvunget til at indkøbe de vacciner de havde tilkendegivet over for producenten. Det betød i praksis, at på trods af at visse regeringer var vidende om at udmeldingen om en mulig farlig pandemi var ukorrekt, så var de juridisk tvunget til at købe vaccinerne – uden at producenten samtidig havde noget ansvar over for dens mulige bivirkninger. Det er i denne sammenhæng næsten unødvendigt at henvise til hvem der har magten i WHO. Lad mig blot slå fast, at det ikke er uden grund, at WHO bliver kaldt medicinalindustriens instrument.
Nye tal: Massevaccinering mod H1N1 reddede stort set ingen liv
Hvad har vi så lært af Pandemrix skandalen? Sandsynligvis ikke meget. I hvert fald ikke på det niveau, hvor det for alvor gør en forskel. Om end verdens førende forskere ikke er i tvivl om hvilken pandemi der virkelig var tale om, en vaccineskabt narkolepsi-pandemi, så vil beslutningstagerne se bort fra og de enkelte borgere være uvidende om skandalens omfang. Så næste gang en vaccine mod en opfunden pandemi rammer markedet, på foranledning af WHO, så står regeringerne i kø for at købe den, og befolkningen er klar til at modtage den.
I Danmark blev Pandemrix vaccinen også administreret, men dog ikke i så stort et omfang som i andre lande. Dog er der stadig sagen om Tamiflu. I dag forsvarer Statens Serum Institut stadig indkøbet af H1N1 behandlingsmidlet Tamiflu, om end den beviseligt ikke havde den ønskede effekt. Overlæge på Statens Serum Institut Kåre Mølbak siger godt nok, at man ikke kan forvente, Tamiflu kan stoppe spredningen af influenza, men understreger helt uden at henvise til nogen form for videnskab, at vaccinen kan halvere dødeligheden hos skrøbelige influenza patienter. Professor og leder af det nordiske Cochrane-center Peter Gøtzsche er dog mere skeptisk og henviser til studier der viser, at Tamiflus eneste egenskab, er at reducere varigheden af influenza med en halv dag. Sikke et vidundermiddel.
Jeg husker stadig en udsendelse på TV2, hvor en journalist spurgte læger og sygeplejersker på landets hospitaler, der velvilligt havde ladet sig vaccinere, om de vidste hvad H1N1 vaccinen Pandemrix indeholdte. De svarede nej og kiggede undrende ind i kameraet. Journalisten fortalte, at den indeholder kviksølv. Lægerne og sygeplejerskerne kiggede skeptisk og lettere overraskede ind i kameraet og svarede samstemmende – virkelig?
Der er stadig lang vej at gå. I det mindste begynder ofrene i England at få deres erstatninger.