torsdag, 21. november - 2024
ForsidePolitikLæger mod vaccinationLæge om problematiske HPV-vaccinationer i Matas

Læge om problematiske HPV-vaccinationer i Matas

HPV-vaccinationer i Matas kan ifølge de praktiserende læger være problematiske.

Politiken skrev i går artiklen: Læge: HPV-vaccinationer i Matas kan give problemer

Kaj Bernth, formanden for de praktiserende læger, PLO, mener, at vaccination i  i  fitnesscentre og hos Matas kan give problemer, fordi kvinder hurtigt kan miste overblikket over, hvor mange vaccinationer de har fået og med det korrekte interval i mellem.  Og mister man sit vaccinationskort, eller glemmer hvor mange af vaccinens tre  indsprøjtninger man har fået, kan man ikke få hjælp af hverken sin  egen læge eller Danske Lægers Vaccinationsservice, der står for  indsprøjtningerne i Matas og i fitnesscentre.

Som en kommentar til Politikens artikel, er spørgsmålet så yderligere: Hvilket beredskab ligger en Matas butik mon inde med i tilfælde af akut anafylaksi på grund af vaccinationen? Ifølge Gardasils produktresume skal vaccinerede holdes under opsyn i minium 15 minutter:

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Som med alle injicerbare vacciner skal relevant medicinsk behandling være umiddelbart tilgængelig for det tilfælde, at der opstår sjældne anafylaktiske reaktioner efter indgivelse af vaccinen.

Synkope (besvimelse) til tider ledsaget af fald kan forekomme inden eller efter alle vaccinationer, især hos teenagere, som en psykogen reaktion på injektionen. Denne kan være ledsaget af adskillige neurologiske symptomer, såsom forbigående synsforstyrrelser, paræstesier og toniske-kloniske kramper under opvågningen. Derfor skal den vaccinerede overvåges nøje i cirka 15 minutter efter indgivelse af vaccinen. Det er vigtigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kvæstelser ved besvimelse.

Gardasil Produktresume

Den manglende og ikke eksisterende registrering hos Danske Lægers Vaccinations Service er desuden et kæmpe problem. Hvordan skal man forlange, at en halvsidigt lammet ung kvinde med talebesvær kan oplyse om hvilke vaccinationer hun har fået de sidste par måneder, når hun indbringes akut med neurologiske udfald som reaktionen på vaccinens indholdsstoffer?

– Og sikres der overhovedet informeret samtykke, hvor de vaccinerede i Matas butikkerne og fitness-centre bliver oplyst om potentielle bivirkninger?

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter