fredag, 4. oktober - 2024
ForsidePolitikLæger mod vaccinationGardasil vil blive den største medicinske skandale i historien

Gardasil vil blive den største medicinske skandale i historien

Tidligere Merck læge forudser, at Gardasil vil blive den største medicinske skandale i historien.

English version

Den tidligere Merck læge og leder, franske Dr. Bernard Dalbergue, er i april i år blevet interviewet til bladet Principes de Santé (Sundhedsprincipper), og deri fortæller han om sine oplevelser i medicinalindustrien. Efter nogle hårde år som læge på et hospital, blev Dr. Bernard Dalbergue hurtigt forført af bekvemmeligheden ved at arbejde for medicinalindustrien. Mindre råben, smerte og død. Det nyeste tøj, lækre biler, penge og underslæb blev en del af hans nye liv i stedet. Lige indtil hans samvittighed efter 20 år i medicinalindustriens laboratorier vækkede ham, og han skrev alle sine oplevelser i en bog.

Le Gardasil sera le plus grand scandale de tous les temps

Dr. Bernard Dalbergue, fortæller bl.a. i interviewet om sin overraskelse over hvordan Marcia Angell, tidligere chef for det anerkendte New England Journal of Medicine, gik fra sit job da hun mente, at medicinalindustrien manipulerede med den kliniske forskning og kontrollerede hvilken forskning der skulle fremlægges for offentligheden. Hun mente, som mange andre, at videnskabelige studier der på overfladen så objektive og uafhængige ud, i virkeligheden var skrevet af medicinalindustrien.

I interviewet forklarer han også, at der hvert år dør mellem 18.000 – 30.000 i Frankrig direkte som følge af bivirkninger ved medicinalprodukter og at tallet for hele EU er ca. 200.000. Han uddyber, at det ikke er kliniske studier der vil dokumentere et produkts sikkerhed, som f.eks. Merck forsøger at bilde befolkningen ind i tilfældet Gardasil, det er først efter at millioner af doser er distribueret, at man vil se hvor farligt et produkt er. Derfor siger han uden tøven: ”Gardasil vil blive den største medicinske skandale i historien,” og han uddyber: ”Hele omfanget ved Gardasil skandalen skal undersøges. Alle vidste da vaccinen blev frigivet på det amerikanske marked, at den ville vise sig at være ubrugelig. Diane Harper, der var en af de førende meningsdannere omkring Gardasil i USA, var en af de første whistleblowere og pointerede hvordan der blev svindlet og bedraget med den.”

Dr. Bernard Dalbergue nævner yderligere et eksempel på hvordan medicinalindustrien har snydt offentligheden; for da Mercks anti-inflammatoriske produkt, Vioxx, viste sig at have alvorlige bivirkninger, bl.a. hjertestop, brugte de hele deres apparat på at skjule de mere end 30.000 dødsfald som følge af bivirkninger. Straks derefter gik de i gang med at udvikle et nyt lignende produkt, kaldet Arcoxia, hvor de blot ændrede få molekyler, og mens folk stadig døde af Vioxx, som på det tidspunkt var blevet tilbagekaldt, begyndte lægerne at udskrive det nye og mindst lige så farlige produkt. ”Arcoxia bliver nu ordineret og godkendt, men det er ekstremt farligt. Det er det samme med Gardasil, det er ubrugeligt og vi betaler en formue for det, og på alle niveauer er beslutningstagerne klar over det.” Han erkender, at alle vacciner har bivirkninger, at alle vacciner kan skabe guillain-barré syndrom, lammelser, mutiple sklerose og akut dissemineret encephalomyelitis, men når det handler om at redde millioner fra kopper og polio så er det en anden sag: ”Jeg forudser, at Gardasil vil blive den største medicinske skandale i historien, for på et tidspunkt vil beviserne hobe sig op og bevise, at denne vaccine, hvor teknisk og forskningsmæssig stor en bedrift den end er, absolut ingen effekt har mod livmoderhalskræft og at de mange bivirkninger, der ødelægger og tager liv, ikke tjener andet formål end at generere profit for producenten.” På spørgsmålet om hvorfor Gardasil ikke bare bliver trukket tilbage fra markedet, der er svaret kort: ”De økonomiske interesser er for store til at det bliver trukket tilbage.”

Mod slutningen af interviewet drager Dr. Bernard Dalbergue en parallel mellem medicinalindustrien og det system vi har fået opbygget, til det politiske system i Kina: ”I Kina bliver modstandere af systemet henrettet med en kugle for panden, og henrettelserne bliver vist på TV. Endnu værre, offerenes familier får lov til at betale for kuglen. Efter min mening, disse 18.000 – 30.000 dødsfald som følge af bivirkninger efter medicin, det er præcis det samme – patienterne får lov til at betale for de kugler der dræber dem.”

Historien om Dr. Bernard Dalbergue er også blevet bragt i Le Monde og kan læses via linket herunder.

Les pratiques du laboratoire pharmaceutique Merck en accusation

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter