Hvad kan vi mon forvente af fremtidens vacciner? Medicinalgiganten Merck/MSD giver sit svar på hjemmesiden Future9.dk.
Vi bragte for nyligt nyheden om Mercks kommende HPV-vaccine, V503, som netop er blevet godkendt af FDA og som har nogle store sikkerhedsbrister i Future 9 studiet. Inde på hjemmesiden for selv samme studie, kan man læse lidt om fremtidens vacciner. Afsnittet lyder således:
”Forskere verden over er på sporet af en række nye metoder til at udvikle og håndtere vacciner. Nogle af dem lyder som ren science-fiction, men de kan meget vel blive fremtidens vacciner. Eksempelvis arbejder man på at give flere doser på én gang i form af mikrosfærer (små partikler), der afgiver vaccinen over lang tid. Ligesom der forskes i spiselige vacciner i form af genmanipulerede planter, som fx bananer eller kartofler. Hvis det sidste lykkes, vil metoden gøre det umådeligt meget lettere at håndtere vaccinationsprogrammer, fx i verdens fattige lande. For især hér mærker man, at vacciner er blandt de stærkeste værktøjer, vi har, når det gælder om at forebygge sygdom og lidelse.”
Lad os lige gentage sætningen ”spiselige vacciner i form af genmanipulerede planter, som fx bananer eller kartofler” og lade den stå lidt… Så hvis man forsker i spiselige vacciner, hvordan kan vi så stole på, at det ikke pludselig havner i den mad vi spiser? Medicinalindustrien har det jo gerne med at holde ting skjult for befolkningen. Nå, vi regner med at nogen holder styr på det, for selvfølgelig bliver det overvåget tæt.
På Future 9 hjemmesiden står fremtidens vaccine beskrevet som næsten for godt til at være sandt. Hvad synes I om denne udvikling? Er det sejt eller skræmmende?