torsdag, 21. november - 2024
ForsideAndetAndre vaccinerHvilke bivirkninger indrapporteres fra corona-vaccinerne?

Hvilke bivirkninger indrapporteres fra corona-vaccinerne?

Efter et år med corona-vaccinerne, er det tid til en status over hvilke bivirkninger, der er blevet indberettet. Da der ofte kun nævnes enkelte bivirkninger i forbindelse med vaccinerne, kan der let opstå tvivl om, hvilke bivirkninger der ellers kan relateres til vaccination. Dette er muligt ved at kigge på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, der månedligt opdateres med de bivirkninger, som er indberettet.

Langt de fleste vaccinerede danskere har modtaget Pfizer/BioNTechs vaccine, Comirnaty. Ifølge Lægemiddelstyrelsen var der i uge 51 blevet vaccineret 3,9 millioner borgere med denne. Frem til den 21. december 2021 havde styrelsen modtaget 30.933 indberetninger om formodede bivirkninger ved Comirnaty, hvoraf 13.436 er behandlet.

I Lægemiddelstyrelsens egen database med interaktive bivirkninger kan man på nuværende tidspunkt se, at der pr. 31. december 2021var registreret 13.558 indberetninger, med tilhørende 40.121 bivirkninger. Deraf er der 2447 alvorlige indberetninger og 124 dødsfald.

En hurtig beregning på disse oplysninger svarer til, at ca. 793 ud af 100.000 vaccinerede har indberettet bivirkninger, mens 63 ud af 100.000 vaccinerede har indberettet alvorlige bivirkninger. Hver person indberetter i gennemsnit 3 bivirkninger.

Der er forskel på antallet af indberetninger i forhold til køns- og aldersfordelingen. Langt flere kvinder end mænd har indberettet bivirkninger (83%), mens mændene i langt højere grad indberetter alvorlige bivirkninger (39% vs. 14%). Der er flest indberetninger fra aldersgruppen 40-49 år (24%), efterfulgt af 30-39 og 50-59 årige. Sammenlagt er der flest alvorlige bivirkninger i gruppen 50-59 år (19%), om end mere end halvdelen af alle indberetninger i 70-79 års aldersgruppen er alvorlige. Flest dødsfald ses i gruppen 80-89 (32%), mens yngste rapporterede dødsfald ses i aldersgruppen 10-19 år.

  • Søg på navnet TOZINAMERAN (eksternt link) for at få alle detaljer om bivirkningerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Lægemiddelstyrelsen baserer navnet på den aktive substans i midlet og har derfor ikke noget med vaccine-navnet at gøre.

Oversigt over bivirkninger

Som Lægemiddelstyrelsen selv skriver, er ”Langt de fleste indberettede formodede bivirkninger milde og moderate. Det er hovedsageligt kendte og forbigående bivirkninger som f.eks. smerte ved indstiksstedet, træthed, hovedpine, utilpashed og feber.”

Men de færreste har måske en ide om, hvilke bivirkninger der ellers indrapporteres og kan derved også have svært ved at vide, om det de selv oplever, kan være vaccine-relateret eller ej. Det skal her understreges, at alt indberettes som ’formodede bivirkninger’, det vil sige, at der ikke nødvendigvis er en beviselig sammenhæng. Men indberetninger er meget vigtige for at kunne følge trends i hvad der opleves og derved kunne få fokus på bivirkninger, som måske ellers kunne være overset.

Samtidig er det også vigtigt at nævne, at der altid er en underestimering af bivirkninger, idet langt fra alle indberetter de bivirkninger der måtte komme efter vaccination. Enten fordi man 1) ikke er opmærksom på sammenhængen, 2) ikke ved at det skal indberettes – selv lang tid efter stikket, eller 3) fordi det oplevede symptom er af mildere grad og 4) at det er for besværligt. Det er dog altid vigtigt at indberette mistænkte bivirkninger, da der kan opstå yderligere komplikationer senere i forløbet, hvor der så kan henvises til den tidligere indberetning. En læge har pligt til at indberette alle mistænkte bivirkninger og ellers er der også mulighed for selv at indberette det via www.meldenbivirkning.dk.

Så hvilke bivirkninger er der indberettet på nuværende tidspunkt? En uddybende (men langt fra fyldestgørende liste) ses herunder, hvor de fem største kategorier er fremhævet med rødt.

Bivirkninger i MedDRA Alle Dødsfald
Blod og lymfesystem (Blood)

-Fx hævede lymfekirtler og smerte i lymfekirtler, lavt blodpladetal

577 2
Hjerte (Card)

– Fx hjertehindebetændelse, betændelse i hjertemusklen, uregelmæssig eller hurtig hjertebanken, hjertestop

623 17
Medfødte, familiære og genetiske sygdomme (Cong)

-Fx anomalt centralnervesystem ved fødsel

6 3
Øre og labyrint (Ear)

– Fx tinnitus, øresmerte og høretab

202 0
Det endokrine system (Endo)

– Fx uregelmæssigheder ifm. skjoldbruskkirtel eller binyre

28 0
Øjne (Eye)

– Fx øjensmerter, lysoverfølsomhed, sløret syn, forringet syn, dobbelt syn

400 0
Mave-tarm-kanalen (Gastr)

– Fx kvalme, opkast, diarre, mavesmerte, hævet tunge/læbe, tørhed i mund eller paræstesi

3104 2
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet (Genrl)

Fx smerte, hævelse, feber, træthed, kulderystelser, influenzalignende symptomer, ubehag, ændret kold/varm regulering, brystsmerte, ømhed, væskeophobning, generel forringelse af helbred, gangbesvær, pludselig død

13157 39
Lever og galdeveje (Hepat)

– Fx unormal leverfunktion

31 2
Immunsystemet (Immun)

– Fx allergiske reatkioner, hypersensitivitet, anafylaktisk respons

191 0
Infektioner og parasitære sygdomme (Infec)

– Fx lungebetændelse, helvedes ild, influenza, forkølelse

639 12
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer (Inj&P)

– Fx blå mærker, eksponering under graviditet, fald

200 1
Undersøgelser (Inv)

– Fx øget kropstemperatur, hjerterytme, blodtryk

347 0
Metabolisme og ernæring (Metab)

– Fx nedsat appetit, dehydrering, diabetes

213 0
Knogler, led, muskler og bindevæv (Musc)

– Fx muskelsmerte, ledsmerte, smerte i ekstremiteter, muskelsvaghed eller spasmer, ryg- eller nakkesmerte

5035 0
Benigne, maligne og uspecificerede tumorer, inkl.cyster og polypper (Neopl)

– Fx svulst

7 0
Nervesystemet (Nerv)

– Fx hovedpine, svimmelhed, paræstesi, føleforstyrrelse, besvimelse, migræne, blodprop, hjerneblødning, lammelse, krampeanfald, øget søvnbehov, ændret smagssans, rysten, mental forringelse

6993 14
Graviditet, puerperium og den perinatale periode (Preg)

– Fx abort, fosterdød, nedsat aktivitet

46 1
Produktfejl (Prod)

-Fx produkt forurening

4 0
Psykiske forstyrrelser (Psych)

– Fx rastløshed, søvnløshed, forvirringstilstand, angst

419 0
Nyrer og urinveje (Renal)

– Fx nyresvigt, inkontinens

71 1
Det reproduktive system og mammae (Repro)

– Fx udebleven eller ændret menstruationscyklus, ændret blødningsmængde, ændringer i bryst, bækkensmerter

4057 0
Luftveje, thorax og mediastinum (Resp)

– Fx åndenød, smerte eller hævelse i hals, hoste, blodprop i lungerne, astma, næseblødning, respirationssvigt, astma

1692 26
Hud og subkutane væv (Skin)

– Fx nældefeber, kløe, udslæt, eksem, svedtendens, smerte på hud, hudblødninger (pettekier)

1508 0
Sociale forhold (SocCi)

– Fx sengeliggende, forringet arbejdsmulighed

13 0
Kirurgiske og medicinske procedurer (Surg)

– Fx for næseblod, immunisering

79 0
Vaskulære sygdomme (Vasc)

– Fx blodprop, rødmen, varmeskyl, forhøjet blodtryk, blodsamling, bleghed

479 4
Bivirkninger i alt 40.121 124

Moderna
I forhold til de andre vacciner, er der ifølge Lægemiddelstyrelsen mere end 571.800 borgere der er blevet vaccineret med Spikevax fra ModeRNA, mens ”flere end 609.600 borgere er færdigvaccineret med Spikevax”.

Frem til den 21. december 2021 havde styrelsen modtaget 7.480 indberetninger om formodede bivirkninger ved Spikevax, hvoraf 6.470 indberetninger er behandlet.

Bivirkningsmønstret følger meget samme trend som ved Pfizers vaccine. Pr. 31. december 2021 var der i alt 16.884 unikke bivirkninger fra 6491 indberetninger, 596 alvorlige indberetninger samt 17 rapporterede dødsfald.

  • Søg på MRNA-1273 (eksternt link) for at finde hele listen af bivirkninger.

AstraZeneca
Over 152.100 borgere er vaccineret med Vaxzevria fra AstraZeneca. Heraf har over 2.100 borgere fået anden dosis af vaccinen. Lægemiddelstyrelsen har frem til den 21. december 2021 modtaget 23.864 indberetninger om formodede bivirkninger ved vaccinen, hvoraf 5.129 er behandlet. Det er værd at bemærke, at der ved denne vaccine er indberettet bivirkninger fra 15.690 personer for hver 100.000 vaccinerede, dvs. 20 gange flere end efter Pfizer-vaccination.

Pr. 31. december 2021 var der vist 5465 indberetninger med 25.749 bivirkninger i databasen. Antal alvorlige indberetninger var 676 samt 4 dødsfald. Det svarer til 444 alvorlige indberetninger pr. 100.000 vaccinerede, som også ligger langt over niveauet ift. Pfizer-vaccinen.

  • Søg på CHADOX1 NCOV-19 (eksternt link) for at finde hele listen af bivirkninger.

Johnson & Johnson
Over 46.700 borgere er færdigvaccineret med Vaccine Janssen (Johnson & Johnson). Lægemiddelstyrelsen har frem til 21. december 2021 modtaget 492 indberetninger om formodede bivirkninger, hvoraf 434 indberetninger er behandlet.

Den 31. december 2021 var der vist 438 indberetninger med i alt 1388 bivirkninger. Heraf er 48 indberetninger af alvorlig karakter og 1 dødsfald.

  • Søg på AD26.COV2.S (eksternt link) for at finde hele listen af bivirkninger.

Lægemiddelsstyrelsen har siden vaccinernes introduktion ugentligt udgivet nyhedsbreve om de seneste data på antal vaccinerede og bivirkninger, men vil fremadrettet opdatere om bivirkninger via deres temaside hver 14. dag.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter