Laura deltog fra 2002 i et sikkerhedsstudie for HPV-vaccinen, Gardasil. I denne artikel fortæller hun om, hvordan hendes bivirkninger hverken blev taget alvorligt eller registreret.
I 2002 er Laura 19 år gammel og modtager et brev – om hun har lyst til at deltage i et forsøg med en ny vaccine mod livmoderhalskræft. Forsøget hedder Future 2, et sikkerhedsstudie for Gardasil, og skal strække sig over en årrække. Hun takker ja, da hun synes, at det ville være fantastisk at finde en kur, der kan kurere kræft.
Hun kommer til en masse undersøgelser på Roskilde sygehus, som stiller deres lokaler til rådighed. Hun får vaccinerne med nogle måneders mellemrum, men da Laura får det sidste stik, starter snart 14 år i helvede.
”Tre uger efter sidste vaccine får jeg voldsomme mavesmerter og bliver opereret med det de tror er en blindtarmsbetændelse. Men det er det ikke,” siger hun.
En uge efter operationen går hun i kramper og er helt væk. Hun bliver kørt på skadestuen, men her siger de, at det er psykisk, hvorefter hun bliver indlagt på Fjorden i to dage.
”Her mener de ikke, at jeg er psykisk syg.”
”Jeg kontakter lægen, som stod for Future 2, for at fortælle om mine symptomer, men får at vide, at det slet ikke har noget med vaccinen at gøre og at den ikke kan give de symptomer. Det vælger jeg jo selvfølgelig at tro på,” fortæller Laura.
Hun gennemgår utallige lægebesøg, hospitalsbesøg mv. og får det stadig værre og værre. Hun får ledsmerter, muskelsmerter, store problemer med sit hjerte, hukommelsesbesvær, ingen energi, menstruationssmerter, som udvikler sig til endometriose (som hun er blevet opereret for to gange red.), føleforstyrrelser, kramper, tics, åndedrætsbesvær mm.
Læs også: Kliniske studier registrerede ikke bivirkninger
”Jeg har dyrket gymnastik hele min barndom og ungdom og altid trænet meget og alt dette bliver pludselig umuligt for mig. Jeg har været tilknyttet mange forskellige afdelinger på forskellige sygehuse gennem årene, uden at de har kunnet finde nogen årsag til alt det her, og hvorfor mange har sagt, at det jo så må være psykisk. Problemet er bare, at selvom jeg har haft det godt psykisk, så har der altid været noget fysisk.”
Det hele kulminerer for Laura i marts 2016, da hun får et stort krampeanfald og føleforstyrrelser og bliver indlagt på sygehuset i tre dage. Her kigger en læge hendes forløb igennem, fra de sidste mange år, og bider mærke i, at fra hun bliver født og frem til 2002, har hun blot haft seks besøg i sygehusvæsenet og lige efter hun får det sidste stik (med HPV-vaccinen Gardasil red.), får hun mange besøg årligt.
”Han synes, at vi skal begynde at tænke HPV-bivirkninger og det hele begynder at give så meget mening for mig. Det er så sikkert som amen i kirken, at det er vaccinen, der har ødelagt 14 år af mit liv. Jeg er nu kommet på Synkopecenteret på Frederiksberg og føler mig langt om længe taget alvorligt og ser et håb forude.”
Laura er ikke hendes rigtige navn. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.
