Svensk dokumentar om HPV-vaccinen

Af den 23/04/2013

Svensk dokumentar om HPV-vaccinen kaster lys på dens skyggesider og misinformationen bag den.

Det svenske program Kalla Fakta på TV4 har undersøgt den information, der gives til unge piger og deres forældre om HPV-vaccinen, Gardasil, der skal beskytte mod livmoderhalskræft.

Vaccinen beskytter mod 4 HPV-infektionstyper, hvoraf to af dem kan føre til livmoderhalskræft. Men vaccinens effekt er omdiskuteret. En af verdens førende HPV-eksperter, Diane Harper, har været ansvarlig for de kliniske studier, af effektiviteten og sikkerheden, inden Gardasil blev godkendt. Hun udtaler i programmet, at de har bevis for, at vaccinen forhindrer forstadier til livmoderhalskræft. Men de har ingen bevis på, at vaccinen virker i lang nok tid, til at forhindre livmoderhalskræft. Harper kritiserer også markedsføringen i USA, da Merck har brugt frygt-strategier, for at få forældre overbevist om, at deres barn vil få livmoderhalskræft, hvis ikke denne vaccine gives.

Chris Shaw, professor i medicin, har også forsket i HPV-vaccinen. Han bekræfter, at der til dato ikke er nogen beviser for, at vaccinen har forhindret et eneste tilfælde af livmoderhalskræft. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft fra en HPV infektion er i forvejen lille, mener han, da en pap-test vil opdage tidlige stadier af celleforandringer og derpå kan fjernes kirurgisk.

 

Det Svenske Institut for Lægemiddel Teknologi Vurdering, der undersøger metoder og risiko indenfor sundhedssektoren, pegede tilbage i 2008 på, at det videnskabelige grundlag var mangelfuldt. Man vaccinerer 12-årige piger, men først når de er 40-50 år øges deres risiko for at få livmoderhalskræft. Samtidig er der også andre typer HPV, som kan føre til kræft, men som ikke findes i vaccinen. Normalt håber man på, at risikoen er meget lille og gevinsten stor. Ved denne vaccine ved man ikke, om risikoen er større end gevinsten. I dokumentaren besøger de 26-årige Brittnye Fiste i USA, der har mistet føling i sine ben, fra knæene og ned, efter hun fik HPV-vaccinen. Hun har samtidig døjet med bl.a. anfald, synsforstyrrelser, migræne og muskelsmerter.

Det amerikanske socialforsikringssystem har godkendt dette som vaccineskader og udbetaler månedligt økonomisk kompensation, da hun ikke længere har funktionsevne til hverken at arbejde eller studere. Diane Harper mener, at man skal tage indberetninger om bivirkninger alvorligt. De fleste af dem har været neurologiske interaktioner, enten i form af lammelse, eller en følelse af ikke at kunne tænke eller koncentrere sig.

Også i Sverige er der en 23-årig pige, Linnea Gustafsson, der blev ramt af neurologiske skader efter HPV-vaccinen. Efter sin anden indsprøjtning fik hun det dårligt og mistede følelsen i ben og ryg. Hun fik konstateret Guillain-Barré syndrom, der er en alvorlig nervesygdom. Ved en opfølgende undersøgelse blev der gjort opmærksom på, at vaccination er en mulig årsag til Guillain-Barré syndrom. Skaderne blev meldt til lægemiddelforsikringen, der anerkendte sygdommen som en vaccineskade efter HPV-vaccinen og Linnea blev tildelt erstatning. I dag, 6 år efter vaccinen, er hun stadig ikke frisk og har konstant smerter. Linnea undres over, hvorfor en hel generation af unge, friske piger vaccineres, i stedet for at vente ti år mere, til vi ved mere om vaccinen. Og I stedet for at gøre en hel befolkning til forsøgskaniner. Hvorfor al den hast?