tirsdag, 22. oktober - 2024
ForsideVidenskabJapan udvikler specifik HPV-diagnose

Japan udvikler specifik HPV-diagnose

Efter mange indberettede bivirkninger fra HPV-vaccinen i Japan, har et hold forskere nu startet en såkaldt Forsknings-taskforce Organisation (RTFO) og udviklet en ny HPV-diagnose.

Nishioka er en af forskerne i organisationen og har i et nyere studie undersøgt omkring 2500 kvinder, der klagede over helbredsproblemer efter HPV-vaccinen. I alt blev 7676 bivirkninger registreret og cirka en tredjedel af disse bivirkninger stammede fra en dysfunktion i centralnervesystemet. Dette inkluderede bl.a. hukommelsestab, besvimelse, spasmer, følelsesløshed og svaghed.
Antallet af kvinder, der klagede over en dysfunktion i et sanseorganet, såsom en indsnævring af deres synsfelt, kom til 694. Tallet for kronisk smerte i en stor del af kroppen var 662.
Disse oplysninger kommer efter at ekspertpanel sammen med Sundhedsministeriet i januar afviste, at de indrapporterede bivirkninger hang sammen med immunsystemet eller centralnervesystemet.

Researchers: Cervical cancer vaccination linked to symptoms affecting nervous system

Til sammenligning kan vi også i Danmark se, at langt størstedelen af alle rapporterede bivirkninger er nervesygdomme.

DAP

For at undersøge sammenhængen mellem vaccination og disse udbredte og smertefulde sygdomme i centralnervesystemet, blev RTFO stiftet. I øjeblikket er 45 kvinder registreret i forskningsenheden, mens 25 kvinder er blevet undersøgt af børnelæger, reumatologer og neurologer. Gennemsnitsalderen på disse kvinder er 17 år, mens gennemsnitsalderen ved den første HPV-vaccination er 15 år. Tidspunktet fra de modtager vaccinen til at de oplever de første kliniske manifestationer er gennemsnitligt 194 dage. De første symptomer inkluderede typisk udbredt smerte og hukommelsestab såvel som generel træthed.
Baseret på store grupperinger  af kliniske symptomer, foreslår forskningsholdet nye kriterier for en specifik HPV-diagnose, kaldet HANS. Dette er kort for betegnelsen ’Human papillomavirus vaccination Associated with Neuroimmunopathic Syndrome’.

Kriterierne opstilles herunder og er formentligt inspireret ud fra Shoenfelds kriterier for ASIA (Autoimmun/inflammatorisk Syndrom Igangsat af Adjuvanser), som vi har skrevet om her.

Essentielt kriterie:
HPV-vaccination
– Ingen abnormitet af psykisk/psykologisk tilstand før HPV-vaccination

Større kriterier:
– Udbredt smerte
– Artralgi og/eller artritis (ledsmerte)
– Kronisk træthed, sygdom i centralnervesystemet
– Neurologiske manifestationer (især associeret med demyelinisering, narkolepsi)
– Svækket hukommelse

Mindre kriterier:
– Amenorré (blødningsforstyrrelser/udebleven menstruation)
– Sygdom på vagusnerven
– Abnormitet i spinalvæsken
– Involvering af en autoimmun sygdom (f.eks. Multipel Sklerose)

Forskerholdet foreslår, at når en patient har to ud af de fem større kriterier, eller et af de større kriterier sammen med to af de mindre kriterier, danner det et grundlag for diagnosen HANS.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1756-185X.12504/pdf

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter