Dr. Peter Rost om lægemiddelindustrien og korruption

Af den 29/05/2013

Dr. Peter Rost fortæller i denne video om lægemiddelindustrien og korruption.

Dr. Peter Rost er tidligere vicedirektør hos Pfizer og han fortæller her hvordan den multinationale lægemiddelindustri bruger deres penge, til at købe de universiteter, læger og forskere de ønsker, så de kan få de resultater de ønsker. De sikrer sig at universiteter, læger og forskere bliver afhængige af dem, og dermed ikke tør andet end at levere de resultater, som virksomhederne ønsker. Dermed kan de få ethvert lægemiddel til at have præcis den effekt de ønsker. Ikke fordi lægemidlet rent faktisk har den effekt, men fordi ingen forskere tør sige andet end at det har.

Dette er ikke en ny historie, og der har tidligere været flere whistleblowere fra medicinalindustrien. De har blandt andet udtalt sig om produkter hvis bivirkninger der er blevet skjult, og om hvordan man bruger bestikkelse for at undgå at det kommer ud til offentligheden. Men Dr. Peter Rost går skridtet videre, og fortæller om en korruption på et helt andet plan. Hvordan medicinalindustrien manipulerer med videnskaben. Man bruger de selv samme forskere der burde være uvildige, til at fortælle os om produkternes fortræffeligheder. Derfor ser man denne skepsis begynde at vise sig, over for det meste forskning i sundhed i dag. For hvordan kan vi stole på den, når forskerne er i lommen på industrien?

Læs desuden Informations artikel om emnet her: ‘Hvis forskningen er betalt af en virksomhed, så stoler jeg mindre på resultatet’