Den 7. februar skrev Videnskab.dk en artikel om et nyt studie, som forsøger at frikende HPV-vaccinen for bivirkninger ved drenge. En læser ville give sit besyv med i debatten og skrev derfor en kommentar under artiklen. Men…
I første omgang blev kommentaren ikke godkendt. Da der kunne være tale om en fejl, blev kommentaren lagt ind igen ved et nyt forsøg. Denne gang blev den heldigvis godkendt, men var senere forsvundet uden varsel.
Oplevelser som denne hører vi oftere og oftere om. Men det er ikke kun ulige forskelsbehandling i kommentartrådene, vi har bemærket. Det er også Videnskab.dk’s generelt ensidige dækning af HPV-vaccinedebatten.
Vi tog derfor kontakt til redaktionen og kigger i denne artikel nærmere på kontroversen omkring Videnskab.dk og nogle af årsagerne til den tillidskrise, de er i. I det næstsidste afsnit gengiver vi den kommentar, som Videnskab.dk tilsyneladende ikke ville have, at nogen skulle blive opmærksomme på.
Skjulte reklamer og samarbejdspartnere
I marts 2017 udkom en artikel i Journalisten, der handler om Videnskab.dk’s uetiske reklamemetoder. De mærker sponsoreret indhold fra fx Trygfonden som ”støttet af”, men gør ikke opmærksom på, at artiklerne ikke bare er støttet af Trygfonden, men at også selve forskningen beskrevet i artiklerne er støttet af Trygfonden. Det gør reelt artiklen til en købt og betalt annonce for Trygfondens interesser.
Chefredaktør Vibeke Hjortlund lovede i forbindelse med den kritiske artikel i Journalisten at ændre mærkningen af artiklerne, så det blev tydeligere, at det var annoncer. Hun bedyrede, at hun i den henseende ”lænede sig op ad” sin interesseorganisation Danske Medier.
Men allerede i kommentarsporet under artiklen, måtte Vibeke Hjortlund undskylde for sin fejltagelse. Danske Medier havde ikke sagt god for mærkningen af de betalte artikler, og Vibeke Hjortlund måtte nu indrømme, at hun havde søgt en ”tredje vej”, fordi hun vægrede sig ved at kalde annoncerne for annoncer.
Trods Vibeke Hjortlunds bebudede ”videre arbejde” med at få formuleret mærkningen af det sponsorerede indhold, fremgår det stadig ikke af mærkningen, at ”partnerne” støtter indhold om sig selv, deres egen forskning og egne interesser. Læserne får blot at vide, at:
Denne artikel er produceret med støtte fra TrygFonden efter samme retningslinjer som det øvrige indhold på Videnskab.dk.
Klikker man videre ind på de omtalte retningslinjer, står der, at ”emnet for artiklerne kan blive bragt i forslag af partnerne eller vælges i et samarbejde med Videnskab.dk”. Det gøres stadig ikke klart, at partnerne i praksis bruger ordningen til at reklamere for deres egne forskningsinteresser.
Om udvælgelsen af partnere skriver Videnskab.dk blot, at de er ”seriøse og troværdige institutioner”. Det fremgår ikke, hvordan Videnskab.dk foretager vurderingen af partnernes seriøsitet og troværdighed. Man kan klikke videre på hver enkelt partner for yderligere oplysninger, men disse oplysninger er blot partnerens beskrivelse af sig selv, dvs. mere reklame.
Manglende kildekritik
Videnskab.dk er økonomisk afhængig af sine partnere, men de påstår, at de sikrer lødighed og uafhængighed af artiklerne/annoncerne ved at underlægge dem de samme krav som ikke-sponsorerede artikler, som beskrevet under det redaktionelle program.
Under de 10 punkter i det redaktionelle program fandt vi kun punkt 8, der omtaler kildekritik:
Videnskab.dk skal være en kildekritisk netavis, og ambitionen er, at redaktionens egne artikler skal have mere end én kilde. Videnskab.dk skal tillige finde frem til både etablerede, nye og alternative kilder.
Siden partnerne allerede er defineret som ”seriøse og troværdige” kilder, er det eneste tilbageværende krav, at Videnskab.dk skal finde frem til en kilde mere. Men intetsteds er der noget krav om, at denne kilde skal være uvildig eller blot have et andet perspektiv end partneren eller hvem end, der udtaler sig om egen forskning i artiklerne.
Det efterlader reelt læserkommentatorer, som det eneste alternative fakta- og baggrundstjek.
Om læserkommentarer skriver Videnskab.dk i punkt 9 i det redaktionelle program:
Videnskab.dk skal have fokus på læserrespons og dialog og give læserne plads til kommentarer, debatindlæg og andet indhold.
Mikrofonholderi i HPV-artikel
Vi efterprøvede, hvor megen plads Videnskab.dk giver til kritisk læserrespons ved at skrive en læserkommentar til deres seneste HPV-vaccine-promoverende artikel, ”HPV-vaccination øger heller ikke risiko for sygdom blandt drenge”.
Denne artikel er ikke mærket som skrevet i samarbejde med nogen partner, men Trygfonden er en af de partnere, som har en klar interesse i, at mistænkte bivirkninger til HPV-vaccinen bliver fremstillet som ”funktionelle lidelser”, en diagnose, som Trygfonden er tungt investeret i både gennem finansieret forskning, men også gennem TryghedsGruppen som medejer af forsikringsselskabet Tryg.
I vores gennemgang af HPV-artiklen bemærkede vi, at den ”gode og kritiske videnskabsjournalistik”, som Videnskab.dk forpligter sig til i punkt 2 af deres redaktionelle program, bestod af mikrofonholderi. Der var ingen kritiske spørgsmål, ingen kritiske baggrundsoplysninger, ingen nuancer. Den alternative kilde, som Videnskab.dk havde brugt i et forsøg på at efterleve deres forsæt om kildekritik, var Jan Blaakær, som er dømt af Etisk Nævn for mod betaling fra vaccineproducenten at lægge navn til vildledende reklame for HPV-vaccinen.
Den censurerede kommentar
Vi gjorde under vores skribent Claus Jensens navn chefredaktør Vibeke Hjortlund opmærksom på dette i en kommentar under artiklen.
Kære Vibeke Hjortlund (Ansvarshavende chefredaktør, red.)
Man må alligevel undre sig over jeres journalistiske valg. Det er forståeligt, at Morten Frisch får en del spalteplads her, da han er hovedforfatter på dette studie. Men det må være velkendt også hos Videnskab.dk’s redaktion, at Morten Frisch er ekstremt glad for HPV-vaccinen, så glad, at det ikke er urimeligt at antage, det ikke alt sammen bunder i videnskabelig objektivitet. Fx var han allerede fremme i Politiken juni sidste år – dvs. lang tid før dette studie udkom – og forsikre danskerne om vaccinens fortræffelighed og ufarlighed for alle, “uanset hvordan man foretager afvejningen af gavnlige effekter over for formodede bivirkninger”
Han er også ekstremt beskyttende over for vaccinen og tilsvarende aggressiv over for alle, han mener udgør en trussel mod den. Sidst var han den store drivkraft bag at få udskammet og sanktioneret Milena Penkowa, fordi hun havde dristet sig til at kritisere vaccinen.
Dette fik ham øverst på ønskelisten hos strategerne bag “stophpv”, multi-million kroners totalkampagnen til øget salg af HPV-vaccinen, som soldat i krigen mod vaccinens kritikere på de sociale medier.
Man kan mene om de sager, hvad man vil, men det er tydeligt for enhver, at Morten Frischs engagement i vaccinen er så stærkt, at det helt unuancerede, entydigt positive budskab fra hans side var forventeligt. Det var derfor kun rimeligt, at Videnskab.dk også valgte at få en kommentar fra en anden ekspert på området.
Men i stedet for at forsøge at trække en smule i neutral retning, valgte I at bede Jan Blaakær om hans mening. Jan Blaakær er, som I også burde være klar over, den ene person i Danmark, som kan gøre krav på at være endnu mere begejstret for HPV-vaccinen end Morten Frisch. Jan Blaakærs begejstring for vaccinen, og ikke mindst vaccineproducenten Sanofi, er så stor, at han valgte at lade dem bruge sit navn til landsomfattende vildledende reklame for deres vaccine-produkt. Sanofi blev til sidst idømt bøde af Etisk Nævn.
Men af en eller anden grund har det altså ikke rokket ved Blaakærs status som (uvildig?) ekspertkommentator hos Videnskab.dk, selvom også hans anprisninger af vaccinen er helt forudsigelige.
Du skriver til Bente Stenfalk (i kommentarfeltet, red.), at Videnskab.dk’s dækning af HPV-vaccinen er “grundig, lødig og naturligvis upåvirket af økonomiske interesser.” Videnskab.dk er muligvis upåvirket af økonomiske interesser, men det er de eksperter, I giver frie tøjler til, ikke, og det ville ærligt talt virke mere grundigt og lødigt, hvis I gjorde læserne opmærksomme på dette – eller endnu bedre også lod eksperter med en lidt mere nuanceret, lidt mindre anprisende tilgang til vaccinen komme til orde i en artikel som denne.
Denne kommentar blev omgående og uden forklaring slettet både første og anden gang, vi forsøgte at poste den.
Vaccine-troll i kommentartråden
I skarp kontrast til dette får ”Kim Kaos” lov til at skrive en kommentar, der sammenlignede HPV-pigerne med hysteriske piger i 18. århundrede, som troede, at de var hekse i ledtog med satan. Han skriver desuden kækt om hysteriske ”anti-vaccere”, der skaber løgne om vacciner og er skyld i at børn dør.
Da ”Kim Kaos” og redaktionen af en anden kommentator blev konfronteret med, at indholdet af ”Kim Kaos’” indlæg brød med debatreglerne, og at navnet ”Kim Kaos” syntes at være opdigtet, blev der heller ikke svaret fra redaktionens side. ”Kim Kaos” fik derimod lov til i en efterfølgende kommentar at tage Videnskab.dk’s redaktion til indtægt for sin identitet ved at bedyre, at han kender dem personligt og modtager pakker fra dem. Det fik ledt vores tanker hen på følgende illustration:
Både Claus Jensen og HPV-Vaccine-Info skrev en mail til Videnskab.dk’s redaktion og udbad sig en forklaring på, hvorfor lige netop Claus’ indlæg med den grundigt dokumenterede kritik var blevet slettet, når indlæg af langt ringere kvalitet får lov til at stå. Ingen af disse mails blev besvaret.
