fredag, 29. marts - 2024
ForsideMisinformationMedicinalindustriens dobbeltrollerNye retningslinjer skal eliminere lægers dobbeltrolle

Nye retningslinjer skal eliminere lægers dobbeltrolle

I går begyndte der endelig at blive sat skub i tingene, for at få ensrettede retningslinjer for læger.

Meldingen kommer efter, at det den 9. marts kom frem, at flere af de læger, der rådgiver myndighederne om HPV-vaccinen, også modtager penge fra de virksomheder, som laver vaccinen.

Det hele startede med en artikel om dobbeltroller i Politiken, som landsdækkende medier fulgte trop på. DR skrev således i går, at læger ikke kan leve med dobbeltrolle. Det er blandt andet formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, der ser problematikken:

Flere af de læger, der rådgiver myndighederne om HPV-vaccinen får samtidig penge fra de firmaer, der laver vaccinen, og det er problematisk mener Lægeforeningen, der igen kræver nye retningslinjer.

Men det er ikke blot Lægeforeningen, der ser problematikken. SF udtalte i går, at det skal være slut med lægers dobbeltrolle. De mener også, at det er stærkt problematisk, at sundhedspersoner, der taler for HPV-vaccinen, også arbejder for medicinalindustrien. Et uddrag fra artiklen lyder:

»Det er sandsynligvis årsagen til, at vi som politikere har været under et så massivt pres for at udvide vaccinen til både drenge og ældre kvinder, selv om der ikke foreligger synderligt meget forskning, der viser, at den virker for i hvert fald drenge,« siger Özlem Cekic.

I sidste ende gik selv Socialdemokraterne ind og bakkede Lægeforenignen op. Et udvalg nedsat af Sundhedsudvalget har netop kigget reglerne igennem og har sendt en rapport i høring, som kommer med forslag til, hvordan forholdene mellem læger og medicinalvirksomheder kan reguleres. Rapporten er i høring til den 18. marts og herefter vil politikerne tage stilling. Også partiet Venstre bakker op om en regulering, hvor der skabes fuld åbenhed omkring lægernes samarbejde med industrien.

S: Ensrettede retningslinjer for læger er nødvendig

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter