fredag, 29. marts - 2024
ForsideMisinformationKræftens BekæmpelseKræftens Bekæmpelse: Underlivskræft vil ramme de fattigste

Kræftens Bekæmpelse: Underlivskræft vil ramme de fattigste

Kræftens Bekæmpelse udtaler i dag til Ekstra Bladet, at underlivskræft vil ramme de fattigste.

Ekstra Bladet giver igen i dag åben mikrofon til Kræftens Bekæmpelse, og projektchef og overlæge Iben Holten. Endnu engang skriver Ekstra Bladet, at vaccinen mod livmoderhalskræft Gardasil (som ikke er en vaccine mod livmoderhalskræft, men derimod enkelte typer HPV virus) beskytter 70% og vil redde 2 ud af 3. Som vi skrev i går, så er der ingen undersøgelser der dokumenterer de påstande; ja, der er faktisk ingen undersøgelser der dokumenterer vaccinen vil redde en eneste kvinde fra, at få livmoderhalskræft. Yderligere er deres antagelse om, at den kan redde 2 ud af 3, hevet ud af den blå luft. De har fået tallet, ved at sige hvad er 70% dækning ca. omregnet til en brøk. En type journalistisk på et så lavt niveau, som kun Ekstra Bladet har perfektioneret den. Men sådan kan man ikke udregne det, og hvis Ekstra Bladet havde den mindste smule anstændighed, ville de benytte sig af Mercks (producent af Gardasil) egne data, der viser at HPV vaccinen ville have en effektivitet på 44% blandt de vaccinerede, i så fald at vaccinen virker 100% efter hensigten.

Men selv dette tal fra Merck (producent af Gardasil) er ikke korrekt, og dette er en god mulighed, for at nævne et indlæg vi bragte d. 5 juli i år.

Hollandske forskere nedjusterer Mercks tal om vaccinens effektivitet  

Der beskrev vi de to hollandske forskere Willem Woertman, PhD og Gert Jan van Der Wilt, PhD, og deres beregninger af Mercks tal, i et realistisk scenarie. Den undersøgelse de lavede, viser at Mercks kontrollerede studier af, hvor effektiv Gardasil vil være, under normale vilkår og i den reelle befolkning, er skudt helt ved siden af. Som nævnt, viser Mercks (producent af Gardasil) egne studier, at Gardasil vil have en effektivitet på ca. 44% i befolkningen mht. at bekæmpe HPV infektioner; men det studie blev lavet med antagelser som aldrig ville holde vand i den virkelige verden. Hvad de to hollandske forskere har gjort, er at omregne tallene fra den oprindelige analyse, med mere præcise og korrekte estimater, for antallet af HPV smittede der modtager vaccinen (altså hvor den ingen effekt vil have overhovedet). De anslår at vaccinen ikke har en højere effektivitet end ca. 25% hos hollandske kvinder, en befolkningsgruppe der er meget sammenlignelig med den danske. De anslår at chancen for, at Merkcs tal for Gardasils effektivt er korrekte, er lig med 0%. Det skal igen nævnes, at de 25% effektivitet, kun er i det tilfælde, at HPV vaccinen Gardasil virker 100% efter hensigten, og det er til dags dato endnu ikke dokumenteret. Hvor har Ekstra Bladet og Kræftens Bekæmpelse de 70% fra? Hvor har de 2 ud af 3 fra? De har selv opfundet dem, de har opfundet dem for at vildlede unge danske piger, for at sælge en vaccine, som de har en aktie i at promovere. Det er på tide vi kæmper imod, at vi ikke finder os i den indblanding medicinalindustrien har i en bevægelse som Kræftens Bekæmpelse. Deres stemme er ikke længere uvildig, de har ikke længere de bedste intentioner, de er blot ude på at skabe et mersalg, gennem kampagner der bygger på frygt.

Estimating the effectiveness of HPV vaccination in the open population: a Bayesian approach

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter