fredag, 4. oktober - 2024

Forskere eliminerer HPV

I Mexico har forskere opnået succes med en metode, der eliminerer HPV ved hjælp af fotodynamisk terapi, en non-invasiv teknik, som allerede anvendes til andre kræftformer.

Forskeren Eva Ramón Gallegos og hendes team fra Mexicos Nationale Polytekniske Institut (IPN) har fjernet HPV i 29 patienter. Hun har forsket i effekten af fotodynamisk terapi i 20 år og har behandlet 420 patienter fra flere mexicanske byer. Terapiformen ser ud til at være en effektiv metode til at forebygge livmoderhalskræft, der i Mexico er en af de hyppigste dødsårsager blandt kvinder.

Ifølge Eva Ramón Gallegos har de første stadier af undersøgelsen allerede været lovende, mens de seneste resultater viser, at det har været muligt at effektivisere behandlingen.

Udover at kunne udrydde HPV, der ses som hovedårsagen til livmoderhalskræft, kan terapien også bruges til at kurere svære celleforandringer (præmaligne læsioner), som går forud for livmoderhalskræft. Resultaterne viser, at det var muligt at udrydde HPV hos 100% af de patienter, som havde virussen, men ikke havde celleforandringer. Det hjalp også hos 64,3 % kvinder med HPV og celleforandringer samt hos 57,2% kvinder med celleforandringer men ingen HPV.

https://www.eluniversal.com.mx/english/mexican-scientist-cures-human-papilloma-virus

Fotodynamisk terapi bruges i dag til bl.a. forstadier af hudkræft, hvor en speciel creme påføres et område, som dernæst udsættes for lys, der så går ind og ødelægger cancercellerne.

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter