I december 2017 kom det frem, at evalueringen af HPV-vaccinens sikkerhed i stor grad har været fejlbehæftet under de indledende HPV-studier.
En dansk journalist, Frederik Jølving, har i løbet af det seneste år gennemgået materiale fra de indledende HPV-studier for Gardasil samt interviewet kvinder, der tilbage i 2002 deltog i sikkerhedsstudiet FUTURE 2.
Helt ny dokumentation viser, at forsøgspersoner i flere tilfælde har fortalt om deres symptomer kort efter vaccinering, men har fået at vide, at det ikke kunne skyldes vaccinen. I stedet har sundhedspersonalet valgt at registrere nogle få, udvalgte symptomer på et dokument, der omhandler ”medicinsk historie”. Dette ej at forveksle med et andet dokument, som netop omhandler forsøgspersonernes bivirkninger.
En af de personer, der har valgt at stå frem, er Kesia Lyng. Det er hendes dokumenter, der vises på billederne herunder, hentet via aktindsigt.
Kesia fik den sidste af de tre HPV-vacciner i marts 2003. Ni dage efter vaccination begyndte Kesias egen læge at dokumentere hendes symptomer, såsom hovedpine, træthed, ledsmerte, søvnbesvær og koncentrationsbesvær. Symptomer som hun allerede havde oplevet tre-fire uger efter den anden vaccine, men ikke følte at studiets sundhedspersonale tog notits af. Dette på trods af at hun også gjorde dem opmærksom på, at hun undervejs blev nødt til at stoppe med sit studie på grund af de mere og mere invaliderende lidelser.
På billedet herunder ses nogle af de noterede symptomer seks måneder inde i forsøget, lige inden 3. vaccination, registreret som ”medicinsk historie”: Hovedpine, influenza og artralgi (ledsmerte).
På det næste billede, kan det samtidig ses, at der ikke blev registreret noget under alvorlige bivirkninger efter vaccination:
Udover Kesias oplevelse, der i sig selv er opsigtsvækkende, har Frederik Jølving gennemgået studiets retningslinjer, hvor der står, at personalet kun skulle registrere bivirkninger inden for 14 dage efter hvert stik. Alt hvad der lå ud over de 14 dage, var op til det enkelte personale at vurdere. Om symptomer dermed blev registreret eller ej, blev afgjort ud fra nogle meget subjektive vurderinger, som på den måde sænker studiets kvalitet. Kun bivirkninger, som personalet vurderede som alvorlige, ud fra nogle meget snævre kriterier, kunne registreres på et hvilket som helst tidspunkt.
Flere eksperter kritiserer metoden, bl.a. professor Trudo Lemmens fra Canada samt professor Yoon Loke fra England.
I forbindelse med sikkerhedsstudiet for Gardasil 9 har der også været tegn på forvrængning af data. Rebecca Chandler, der tidligere arbejdede på Läkemedelsverket i Sverige, undersøgte indberettede bivirkninger efter HPV-vaccinens markedsføring. Hun var især opmærksom på bivirkningerne POTS (Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome) og CRPS (Complex Regional Pain Syndrome), der bl.a. er set i Danmark og Japan. Men da hun kiggede på data fra Gardasil 9 forsøgene, fandt hun ikke nogen registreringer med dette.
Hun begyndte så at kigge efter piger med symptomer tilsvarende de to syndromer og spurgte samtidig vaccineproducenten. Det viste sig nu, at mindst tre piger havde fået konstateret POTS og en havde fået CRPS. Disse piger havde dog fået registreret det under ’medicinsk historie’ og optrådte derfor ikke i producentens rapport.
I forbindelse med EMAs godkendelsesprocedurer af Gardasil 9 vaccinen var Läkemedelsverket rapportør. I interne papirer skrev de, at sikkerheden i studierne var meget ”ukonventionelle og suboptimale” samt at designet ”medfører en vis grad af usikkerhed i den overordnede sikkerhedsvurdering”. De ønskede at diskutere den indvirkning, det har på sikkerhedsdata, men lige netop disse papirer er nægtet udleveret fra Läkemedelsverket. I EMAs offentliggjorte vurderingsrapport om Gardasil 9, er alle disse indvendinger desuden strøget.
Læs hele den gennemgående artikel her: What The Gardasil Testing May Have Missed
Her på siden har vi tidligere skrevet om nogle af de piger, der ikke fik registreret deres bivirkninger under de indledende forsøgsstudier. Dette er endelig blevet dokumenteret. Spørgsmålet er så, hvilke tiltag der kommer til at ske fremadrettet.
