Statens Serum Institut (SSI) tjener økonomisk på, at HPV-vaccinen bliver givet til så mange som muligt, og samtidig indtager de rollen som statens objektive rådgiver i forhold til vaccinens sikkerhed. De har flere gange undersøgt og frifundet HPV-vaccinen, og dermed dem selv og deres gentagne forsikringer, om at vaccinen er sikker. Nu er der kommet endnu en undersøgelse af denne slags, og endnu en selv-frikendelse.
Undersøgelsen er et såkaldt registerstudie, ligesom SSI’s tidligere studier. Dette afspejler den samme uvilje, som vi også har set hos European Medicines Agency (EMA) imod at foretage case control studier, hvor grupper af vaccinerede og uvaccinerede individer bliver fulgt og sammenlignet af forskerne.
SSI har i deres nye studie valgt at se på, hvor mange ud af en udvalgt gruppe på 316 bivirkningsramte, der har haft helbredsproblemer, inden de fik vaccinen. Studiet er ikke færdigt endnu, men det har ikke forhindret afdelingsleder i SSI, Kåre Mølbak, i at tage på en medieturné med et udvalgt resultat fra studiet, der går ud på, at 60 % af piger, der anmelder hpv-vaccinebivirkninger har været syge inden vaccinen sammenlignet med kun 30 % af de piger, som ikke anmelder bivirkninger.
De fleste ville nikke og sige, at det var helt forventeligt. Personer, som i forvejen har helbreds- eller stressproblemer har selvfølgelig større risiko for at blive syge af en vaccine, men Kåre Mølbak anser resultatet som en åbenbaring af en sådan vigtighed, at den omgående måtte deles vidt og bredt. Her forklarer Mølbak sagen for Politikens Lars Igum:
Lars Igum: ’’Normalt er det en dødssynd for forskere at gå offentligt ud med resultater, før de er publicerede i et videnskabeligt tidsskrift. Hvorfor gør I det nu?’’
Kåre Mølbak: ’’Det er normalt, at man præsenterer og diskuterer videnskabelige resultater på videnskabelige møder, som det jeg er på her på Island. Jeg vil ikke sige noget heroppe, som jeg vil forholde den danske befolkning. Det er klart, at det her bliver fulgt op med flere detaljer, når resultaterne publiceres. Men det er også vigtigt at have med i debatten om bivirkninger og få stillet spørgsmålet: Var pigerne fuldkommen raske, allerede inden de fik første vaccine, eller var der nogle problemer, som de bøvlede med?’’
Sagt på en anden måde, SSI syntes det var så vigtigt at få påvirket vaccinedebatten i deres egen favør, at de ikke kunne vente med at publicere og konkludere på udvalgte data, selvom disse data hverken er færdiganalyserede eller tilgængelige for offentligheden. Denne praksis kaldes videnskab pr. pressemeddelelse og har været kendetegnende for hele HPV-skandalen i Danmark.
I virkeligheden tilfører disse data debatten meget lidt nyt. Man har fra officiel side hele tiden antaget, at de bivirkningsramte led af andre ting såsom ’’funktionelle lidelser’’ eller diverse former for hypokondri eller hysteri. Den gængse visdom er, at HPV-pigerne hovedsageligt kommer fra et miljø med stort præstationspres både fysisk og psykisk, hvilket også ville kunne ses på antallet af lægebesøg. Derudover har Patienterstatningen i sag efter sag afslået erstatningskrav med henvisning til tidligere sygdom.
Faktisk betegner Kåre Mølbak overfor Altinget SSI’s studie som en slags støtte til Patientforsikringens afslagspolitik:
En række piger har jo fået deres erstatningskrav afvist hos den offentlige patientforsikring, fordi symptomerne var startet før vaccinen. Og der støtter undersøgelsen disse afgørelser.
Denne udtalelse er langt mere opsigtsvækkende, end de resultater Kåre Mølbak har fremlagt. Patienterstatningens beslutninger skal tages på grundlag af den specifikke sag og hvile i sig selv. En bivirkningssag burde have samme chance for at få medhold, selvom 1000 andre har vist sig ubegrundede. Men ifølge Kåre Mølbak har de hidtidige afvisninger af erstatningskrav i de specifikke sager hvilet på en generel hypotese om årsagen til vaccinebivirkninger. Ydermere har SSI påtaget sig at teste denne generelle hypotese og fremføre den post facto som støtte for Patienterstatningens afgørelser i individuelle sager.
Et sådant sammenfald, eller snarere sammenrodning, af fælles interesser og fælles bias hos SSI og Patienterstatningen, som det Kåre Mølbak afslører her, er en skandale. Som minimum burde samtlige erstatningssager genbehandles af en uvildig instans.
Men det er ikke kun i forhold til sagerne hos Patienterstatningen, at Kåre Mølbak konkluderer langt mere, end han har belæg for. Nedenfor har vi set på endnu tre eksempler.
’’Bivirkningerne kommer ikke som et lyn fra en klar himmel, derfor er vaccinen sikker’’
Kåre Mølbak konkluderer over for Altinget at:
’’Det forhold, at de formodede bivirkninger ikke kommer som et lyn fra en klar himmel, støtter dog overordnet den opfattelse, at vaccinen er sikker.’’
Kåre Mølbak springer fra den ukontroversielle kendsgerning, at nogle personer har haft helbredsproblemer, inden de fik vaccinen, til at disse personers bivirkninger umuligt kan skyldes vaccinen alene. Det vil sige, hvis man allerede har helbredsproblemer, kan vaccinen umuligt skabe nye helbredsproblemer ’’som et lyn fra en klar himmel’’. Dette er absurd logik. Hvis man har brækket armen af én årsag, skulle det da ikke være muligt at brække benet, eller for den sags skyld brække den samme arm igen, af en anden årsag?
Mølbak konkluderer videre, at hvis vaccinen ikke har forårsaget bivirkningerne ’’som et lyn fra en klar himmel’’ hos de personer, der havde forudgående helbredsproblemer, så kan den heller ikke have forårsaget bivirkninger som et lyn fra en klar himmel hos de personer, der ikke havde forudgående helbredsproblemer. Her er både videnskab og logik helt fraværende, Mølbak optræder igen som var han forsvarsadvokat for Patienterstatningen, hvor det blot drejer sig om at så den mindste tvivl om, at vaccinen er eneårsag til skaden.
’’Bivirkningerne er ikke rigtige bivirkninger’’
Kåre Mølbak leverer følgende argument for, at bivirkningsindberetningerne kan være ægte, men uden at bivirkningerne er ægte.
’’Du har måske nogle sportsskader, du har været til læge, indlagt på sygehuse, og du har været i kontakt med fysioterapi. Så får du tilmed en HPV-vaccine. Og så får du ondt i din arm og skulder på grund af vaccinen – så oplever du en forværring. Og det kan være, at kroppen reagerer på vaccinen som et traume. Det har vi set med andre lidelser, hvor et traume kan forværre de symptomer, en person i forvejen har. Dermed er det jo ikke en klassisk bivirkning, hvor et medikament har skadet kroppen. Det er mere et udtryk for en krop, der i forvejen er i stress og reagerer lidt mere voldsomt på vaccinen end normalt.’’
Dette er endnu en variation af idéen om, at det er den bivirkningsramte, der er noget i vejen med. Man har pligt til at være i en ikke nærmere defineret idealtilstand, når man bliver vaccineret, ellers kan man ikke få erstatning. Det er også en stråmand. De sportspiger, som Synkopecentret har identificeret som værende i risikogruppen, er ikke kendetegnet ved symptomerne ’’ondt i armen og skulderen’’ eller ’’reagerer lidt mere voldsomt på vaccinen end normalt’’.
Kåre Mølbak har ledet en registerundersøgelse af 316 bivirkningsramte personer, hvoraf de efter eget udsagn ikke har undersøgt en eneste sag til bunds, kun indsamlet statistikker. Til sammenligning har Synkopecentret indtil videre undersøgt 500 enkeltsager, hvor de har konstatereret den samme distinkte bivirkningsprofil. Overlæge Jesper Mehlsen udtaler således i Metroexpress 28. april 2016
“Nu har vi efterhånden set så mange patienter, at det er svært at afvise noget som helst. De 500 patienter, vi har undersøgt, har symptomer, der er så ensartede, at der må være noget, der ligger bag.”
Og med ’’noget bag’’ skal forstås et distinkt CFS/ME-lignende syndrom, ikke forbigående, lokale symptomer som ondt i armen, der i de bivirkningsramte såvel som de kliniske forskeres fantasi er blevet blæst op til et kompliceret syndrom af ubestemt varighed.
“Bivirkninger ved HPV-vaccinen er mere et socialt og kulturelt fænomen end et medicinsk fænomen”
Sådan lyder en anden udtalelse af Kåre Mølbak til Metroxpress, som nu også har iført sig sociolog-kasketten i sit standhaftige forsvar for HPV-vaccinen. Men det er den uddybende forklaring, der røber, hvad hele forestillingen går ud på: ’’Hvis det virkelig skyldtes vaccine, havde man set det i alle lande, der bruger vaccinen,’’ ifølge Mølbak.
Man kan undre sig over, hvilken naturlov, der skulle gøre, at HPV-vaccinebivirkninger skal opdages alle steder samtidig, når lande og mennesker er forskellige. Men det virkelig interessante er, at Mølbak anser det for udelukket på forhånd, at HPV-vaccinen forårsager de indberettede bivirkninger. Det at man ikke har konstateret en ens bivirkningsprofil i alle lande er for ham et endegyldigt bevis.
Det betyder, at SSI’s undersøgelser fra starten er skævvredne. De stiller sig ikke spørgsmålet: ’’Hvad er skyld i disse formodede bivirkninger.’’ De stiller spørgsmålet: ’’Når det nu umuligt kan være HPV-vaccinen, der forårsager bivirkningerne, hvad er det så?’’. Deraf følger de skævvredne studier, de skævvredne problemstillinger og de skævvredne fortolkninger af data, vi ser til overflod fra myndighedernes side, og som vi har givet eksempler på ovenfor.
Konklusion
SSI er ikke uvildige, de er ikke objektive, de har økonomiske og prestigemæssige interesser på spil. Deres topfolk er på forhånd overbevist om, at HPV-vaccinen umuligt kan forårsage de omstridte bivirkninger, de ser sig derfor som allierede med vaccineproducenterne såvel som Patienterstatningen, der åbenbart deler deres fordomme. Deres registerstudier er et formynderisk spil for galleriet, hvor man blot lader, som om man tager de bivirkningsramte alvorligt, alt imens man betragter udfaldet som givet på forhånd. Det hele bliver fra myndighedernes side opfattet som en pædagogisk øvelse, hvor man foregiver at møde de bivirkningsramte halvvejs med: ’’Vi har ladet tvivlen komme jer til gode, vi har vendt hver en sten, og det viser sig, at I har halvt ret. I havde virkelig nogle fysiske problemer, det erkender vi, men så må I til gengæld erkende, at I har overdrevet dem lidt og uretfærdigt beskyldt vaccinen for det’’.
Dette er blot en mere og mere desperat forhalingstaktik i forsøget på at undgå de uvildige case control-studier, man frygter så meget. Myndighederne håber på, at tiden også her vil læge alle sår, og det hele gå i sig selv igen. Man håber, at de ramte langsomt vil bedres af sig selv. Og når det sker, vil man fremhæve det som endnu et bevis for, at det ikke var vaccinen, men at det hele skyldtes funktionelle lidelser. For det vil være den eneste diagnose og den eneste terapi, der vil blive tilbudt fra officielt hold.
Aktuel debat om samme emne; Deadline 01.05.2016 med Jesper Mehlsen og Kåre Mølbak
 tjener økonomisk på, at HPV-vaccinen bliver givet til så mange som muligt, og samtidig indtager de rollen som statens objektive){kind=link}