FDA godkendte i går den næste HPV-vaccine i rækken, der nu kommer til at gå under navnet Gardasil 9.
Vaccinen skal, som navnet indikerer, dække over 9 typer HPV-vira, i modsætning til den nuværende 4-valente HPV-vaccine, Gardasil. HPV typerne i Gardasil 9 er 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58. Som bekendt promoveres Gardasil for at kunne beskytte mod 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft, mens det siges, at den nye skal kunne beskytte mod 90 % af alle tilfælde af livmoderhals-, vulva-, vaginal- og analkræft.
I FDAs pressemeddelse lægger Karen Midthun, direktør ved FDAs Center for Biologisk Evaluation og Forskning, op til at godkendelsen af Gardasil 9 vil give mulighed for et bredere anvendelsesgrundlag. I modsætning til pressemeddelelsen i 2006, hvor Gardasil blev godkendt, lægges der nu også meget vægt på, at studierne er udført på mænd – på trods af at man også testede Gardasil på mænd i sin tid.
Omkring eventuelle bivirkninger står der, at de mest hyppige bivirkninger i sikkerhedsstudierne, med 13.000 mænd og kvinder, var smerte på injektionsstedet, hævelse, rødhed og hovedpine. Dette er jo i forvejen hvad man plejer at reklamere med at vacciner kan give, men ud fra erfaringen med Gardasil, ved vi jo, at der er mange andre hyppige og alvorlige bivirkninger, som dermed ikke nævnes.
I næste uge vil vi skrive om Future 9 studierne, der var med til at få den ny HPV-vaccine, Gardasil 9, godkendt, men som ser ud til at have nogle store sikkerhedsbrister. Så følg med her på siden.