torsdag, 31. oktober - 2024
ForsidePolitikLæger mod vaccinationLæger siger fra over for HPV-vaccine

Læger siger fra over for HPV-vaccine

Flere og flere bivirkninger bliver indrapporteret og læger siger fra over for HPV-vaccine.

Politiken skriver i dag i avisen, at kampen mod HPV-vaccinen Gardasil nu intensiveres.

Flere siger fra over for omstridt vaccine

”Antallet af alvorlige bivirkninger ved vaccinen lader til at være så højt, at vaccinationerne bør sættes i bero, indtil nærmere undersøgelser har kortlagt omfanget”, mener foreningen Vaccinationsforum. De har skrevet et brev til Sundhedsminister Astrid Krag og bedt hende om at stoppe for vaccinationerne, til man har fundet årsagen til bivirkningerne og har hjulpet dem, der er syge. ”Sundhedsvæsnets og ofrenes problem er, at ingen ved, hvad der er gået galt i deres krop – ingen undersøgelser har endnu udredt disse sygdomme. Har man ingen diagnose, kan der ikke findes behandling”, står der i brevet. Alene i august har Vaccinationsforum fået ca. 35 henvendelser om alvorlige bivirkninger, der formodes at hænge sammen med HPV-vaccinationer. ”Omfanget er derfor så stort, at myndighederne er nødt til at forholde sig til det. Mørketal er et kendt fænomen indenfor indberetning af bivirkninger”, siger formanden for Vaccinationsforum Else Jensen.

Politiken skriver også om lægen Stig Gerdes fra Fredericia. Efter at han havde tilset en pige, som var blevet ramt af bivirkninger som ekstremt lavt blodtryk, svimmelhed, nedsat kraft i musklerne og vejrtrækningsproblemer – angiveligt efter en vaccination med lægemidlet Gardasil – vil han ikke længere vaccinere piger mod HPV. ”Jeg kan moralsk og etisk ikke længere forsvare at vaccinere med Gardasil. Jeg er ikke i tvivl om, at det her er alvorligt, og når nu Sundhedsstyrelsen er orienteret om, at der tilfælde af alvorlige bivirkninger, skal jeg rent lægeligt gøre det her. Der er ingen vej udenom”, siger Stig Gerdes. Sundhedsstyrelsen opfordrer lægerne i Danmark til at indberette bivirkninger som følge af vaccinen. Men ofte undlader lægerne at indberette bivirkninger, når de ikke kan stille en klar diagnose eller beviseligt kæde reaktionen sammen med HPV-vaccinationen. ”Indberetningsniveauet siger meget lidt. Jeg har været praktiserende læge i godt 35 år, og jeg har selv kun anmeldt bivirkninger 3-4 gange”, siger Stig Gerdes.

Også DR bringer en netartikel om de to læger Stig Gerdes og Claus Werner Jensen i dag. Og ligeledes skriver de om Sundhedsstyrelsen, der nægter at HPV vaccinen Gardasil skulle være usikker.

To læger vil sætte HPV-vaccine på pause

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter