Foredrag om vaccination – Tør vi? Tør vi lade være?

Af den 15/05/2014

Fire foreninger er gået sammen om at afholde et foredrag om vaccinationer: VaccinationsForum, May Day, SundhedsRådet og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet.

Til dette foredrag skal radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen samt Ann-Charlotte Stewart, medudvikler af HPV-vaccinen, tale.

Foredraget vil afholdes den 7. september fra kl. 14:00 til 17:00, ved Valby Kulturhus Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby.

Ann-Charlotte Stewart, Ph.d, er tidligere international kræftforsker fra Sverige, som deltog i de indledende udviklingsfaser af det, der senere blev til HPV-vaccinerne Gardasil og Cervarix. Hun arbejdede 10 år i industrien med fokus på HPV. Efter sin Ph.d.- afhandling i 1993 fra Uppsala fortsatte hun studiet af HPV og dets formodede rolle i forhold til livmoderhalskræft i USA. Ann-Charlotte Stewart er meget kritisk over for den information befolkningen får af sundhedsmyndighederne om vacciner. Vi får at vide, at vacciner er ”sikre og effektive” – men er de virkelig det? Lægemiddelproducenterne fortæller åbent og klart om de mange og ofte alvorlige bivirkninger, som er knyttet til vaccinerne. Men vore sundhedsmyndigheder fejler overordnet ved at undlade at give oplysningerne videre til patienterne om disse kendte og alvorlige farer. Ann-Charlotte Stewarts foredrag vil desuden vil handle om børnevaccinationsprogrammet i Danmark sammenlignet med andre landes, samt om der er mulighed for at hjælpe nogle af dem, der er hårdt ramt af bivirkninger. Foredraget henvender sig til alle, der gerne vil vide mere om vacciner: Familier, der står over for et valg om deres børns vaccination samt alternative behandlere og læger, der får spørgsmål om vaccinationer. Ann-Charlotte Stewarts foredrag vil holdes på engelsk, men vil samtidig blive udleveret på dansk ved indgangen.

Carsten Vagn-Hansen, kendt som Radiodoktoren, er uddannet læge, sundhedskonsulent og TV-læge på DK4. Han har ofte kritiseret overdreven brug af medicin på grund af de ikke anerkendte bivirkninger og på grund af den passivitet, der ledsager medicineringen.

Carsten Vagn-Hansen deltager efter foredraget i en paneldebat på dansk, sammen med Ann-Charlotte Stewart, Else Jensen fra Vaccinationsforum og Heidi Riishøj fra SundhedsRådet, sammen med en HPV-vaccineskadet person.

Hele opslaget om foredraget kan læses her:

http://vaccineinfo.dk/Files/Files/Arrangementer/Dokumenter/Foredrag.pdf

Prisen er kr. 100,-

Billetter kan købes via Billetto ved at bruge dette link:

http://billetto.dk/vaccination