Forside Medier Danske medier BT: Danske piger har fået for høj dosis

BT: Danske piger har fået for høj dosis

I dagens udgave af BT er der en stor artikelserie om HPV-vaccinen. Danske piger har fået for høj dosis af HPV-vaccinen Gardasil. Nu vil man fra Sundhedsstyrelsens side mindske antallet af doser.

Vi skrev i juni i år om, at Danmark ikke fulgte med Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) anbefalinger om blot at administrere to doser af HPV-vaccinen Gardasil. Men nu ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen har valgt at følge trop.

Hvor mange HPV-vaccinationer modtager 12-årige piger i dag?

Sundhedsstyrelsen vil ændre på vaccinationsprogrammet, så danske piger mellem 9-13 år fremover blot skal nøjes med to doser af HPV-vaccinen. Det kommer altså ikke til at gælde for piger på 14 år og op efter – hvilket kan virke som en mærkelig differentiering. Ændringen af vaccinationsprogrammet for de yngste sker på baggrund af forskning fra Canada, der i maj 2013 konkluderede, at to og tre doser skaber den samme immunrespons. EMA ændrede derfor på produktresumeet, hvorfor Sundhedsstyrelsen nu følger med. På trods af at andelen af indberettede bivirkninger i den helt unge aldersgruppe har været stor, understreger Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, at ændringen ikke handler om bekymringer for bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen ændrer kurs: Slut med at give unge piger tre doser HPV-vaccine

Det står dog i skærende kontrast til, at man tidligere fik tre doser i første, anden og sjette måned – og nu blot skal have to doser seks måneder imellem. Det lader til at Sundhedsstyrelsen har følt at vaccinationsregimet har været for voldsomt, hvilket det enorme antal af indberettede bivirkninger også antyder.

Den amerikanske professor, Diane Harper, mener, at danske piger indtil nu har fået en større dosis end nødvendigt. Om der er tale om en decideret overdosering er dog ikke til at vide, idet, der overraskende nok, endnu ikke er nogen der har forsket i det. Hun udtaler desuden til BT, at der er brug for flere studier som kan dokumentere langtidseffekten af vaccinen, som endnu ikke er lavet.

Vi har selv her på siden interviewet Diane Harper, og hun skriver i et svar til os:

”Der er ingen beviser for, at HPV-vaccinen Gardasil er effektiv ved færre doser. Gardasil har aldrig haft et effektivt immunrespons og at skære ned til to doser kan forringe effektiviteten. Det er dog spekulation, da der aldrig er lavet forskning på området.”

Diane Harpers svar kan endnu engang efterlade en med følelsen af, at dette er et stort menneskeligt eksperiment. Det lader ikke til, at der er nogen der for alvor har lavet grundig forskning i, hvad langtidseffekterne af Gardasil vil være. Ej heller hvad der er den korrekte dosering. Myndighederne i Danmark har tilsyneladende meget få krav til, hvad en grundig dokumentation er for nye lægemidler – det er meget bekymrende.

BT bringer desuden en artikel om Signe Tessing, der har fået udbetalt erstatning som følge af bivirkninger efter HPV-vaccinen. Vi har tidligere skrevet om hendes historie her på siden.

Ramt af bivirkning: Signe får erstatning efter HPV-vaccine

SENESTE ARTIKLER

Forskere påstod, at HPV-vaccinen virker – deres studie viser det modsatte

Et dansk studie fra 2018 viste ifølge forfatterne, at HPV-vaccinen har nedsat forstadier til livmoderhalskræft med 40%. Var det sandt? Og betyder det, at...

Søn fik HPV-vaccinen: Han har haft alvorlige bivirkninger lige siden

Sidste år afsatte regeringen 40 millioner kroner for at kunne tilbyde HPV-vaccinen gratis til alle 12-årige drenge. Den 1. september 2019 træder tilbuddet...

Forskere eliminerer HPV

I Mexico har forskere opnået succes med en metode, der eliminerer HPV ved hjælp af fotodynamisk terapi, en non-invasiv teknik, som allerede anvendes til...

En eminent person er mistet

Mindeord til vores skribent, Claus Jensen Det er med dybtfølt og bevæget røst, at vi må meddele, at vores kære...

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter