fredag, 4. oktober - 2024
ForsideMedierUdenlandske medier25 nye sagsanlæg vil blive indgivet over Gardasil i Frankrig

25 nye sagsanlæg vil blive indgivet over Gardasil i Frankrig

25 sagsanlæg vil blive indgivet i slutningen af måneden over HPV-vaccinen Gardasil i Frankrig.

Heri anklages medicinalproducenten Sanofi Pasteur MSD (Merck) for ufrivillig legemsbeskadigelse, tilsidesættelse af deres forpligtelse mht. produktsikkerhed og brud på forsigtighedsprincippet. Advokaten Jean-Christophe Coubris, der i november sidste år indgav det første sagsanlæg over Gardasil i Frankrig, sagde på en pressekonference, at de 25 anmeldelser bliver indgivet til til ANSM (Det Franske Agentur for Lægemiddelsikkerhed). Han udtalte på pressemødet: “Fællestrækket ved alle disse sager er den korte tid mellem injektion af Gardasil og til at de første symptomer på sygdommen viser sig ,” og tilføjede yderligere, at han forventer at eksperter hurtigt vil blive udnævnt til at se på sagen og få undersøgt den kausale sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger.

De sygdomme der er rapporteret flest af i de 25 sager er multipel sklerose (MS), systemisk lupus erythematosus (SLE), akut dissemineret encephalomyelitis (ADEM) der er betændelse i centralnervesystemet, og myofasciitis makrofager – en sygdom der giver bl.a. muskelsmerter og kronisk træthed. Det er alle sygdomme der tidligere er omtalt i forbindelse med bivirkninger efter vaccination med Gardasil og de falder også alle ind under definitionen af ASIA syndromet (Autoimmun/autoinflammatorisk Syndrom Igangsat af Adjuvanter), som er defineret af professor Yehuda Shoenfeld. Han har beskrevet hvordan hjælpestoffer kan genere autoimmune/inflammatoriske sygdomme, som bl.a. kan være fra aluminium og kviksølv i vacciner. Advokaten sagde yderlige på pressemødet at: ”De nye sagsanlæg vil blive indgivet for ufrivillig legemsbeskadigelse, tilsidesættelse af deres forpligtelse mht. produktsikkerhed og brud på forsigtighedsprincippet.”

Et lignende sagsanlæg blev indgivet for retten i Bobigny i november sidste år af 18 årige Marie-Ocean Bourguignon, der havde udviklet betændelse i nervesystemet efter en injektion med Gardasil. Det var første gang, at nytten af HPV-vaccinen Gardasil i Frankrig, for alvor kom til debat – en debat der sidenhen er øget i intensitet.

Gardasil: 25 nouvelles plaintes vont être déposées

SENESTE ARTIKLER

Logo

Abonner på vores Nyhedsbrev –
Subscribe to our Newsletter